søndag den 1. marts 2015

Sundfiskernes fangstrapporter


Interaktiv konkurrence – de vildeste præmier – vindere hver måned

Så introducerer Sundfiskerne i samarbejde med Stubs-fiskeudstyr.dk en helt ny konkurrence – Månedens bedste fangstrapport. Det er set før og alligevel ikke helt...

I Sundfiskernes ånd, skal der nemlig lidt mere til end showoff! Selvfølgeligt hjælper det at indsende et blæret foto af en fantastisk fangst. Men regn med at gruppens medlemmer vil byde ind med spørgsmål som: ”hvordan?”, ”hvad gjorde du?”, ”Har du et råd hvis jeg selv vil prøve” osv.

Denne feed back og interaktivitet er den vigtigste forskel på vores udgave og det du hidtil har set andre steder, hvor der postes fangstrapporter.






En anden forskel er de præmier der er på spil. Takket være Stubs-fiskeudstyr.dk lægger vi hårdt ud med VILDT FEDE hovedpræmier i måneds konkurrencen. I marts måned er der sat et Water Wolf på højkant som hovedpræmie. Derudover vil der være en mindre præmie til 2. og 3. bedste rapport.

1. præmie sponsoreret  af www.stubs-fiskeudstyr.dk

FISK   -   DEL   -   VIND

For at deltage i konkurrencen skal man:

1. Være medlem af gruppen Sundfiskerne på Facebook

2. Poste en fangstrapport (i konkurrencetråden) indeholdende foto og beskrivelse af sted, fangstmetode og agn. Fisken skal være fanget i indeværende måned. Fangsten kan være fra saltvand, ferskvand, kyst, båd, mole, putsø eller fra en rejse. Fangsten skal overholde alle krav mht. mindstemål og fredninger. Fangstrapporten skal naturligvis være sandfærdig og kunne dokumenteres.

3. Man skal være villig til at besvare generelle spørgsmål fra de andre brugere. (Man er ikke forpligtet til at oplyse nøjagtige detaljer om fangststed, udlevere sit hemmelige superspot o.l)

4. Vinderen forpligter sig til at indsende et foto af sig selv med præmien når den modtages

Sundfiskerne afgør vinderen. Det er bedste rapport der vinder. Det der gør den til bedste rapport er en kombination af beretning, foto, fangstens karakter og rapportens formidlende element.
Med andre ord er det ikke nødvendigvis den største fisk/vildeste fangst der vinder. Derfor kan ALLE være med.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar