Forfang


Forfang til fiskeri efter fladfisk

Hjemmebundne tackler



På det seneste har jeg eksperimenteret med tackler bundet med hjemmebundne rørfluer, custommalede spinnerblade og diverse perler. 
De fleste har fanget godt med fisk og farvekombinationerne gul med lidt hvid har været effektive her i det sydlige syund. René Christensen talte en dag om at rørfluer i mylar nok kunne være ret gode. Jeg ku godt se tacklet for mig - en slags frynset børsteorm af lysperler og buskede mylarfluer. Få dage efter var jeg i gang ved fluestikket. Der blev prøvet lidt forskelligt og jeg fik lavet et lille udvalg af forskellige forsøgsfluer.


Jeg har haft stort held med de gule farver i år så især en lille rørflue af gul chenille med vinge af et par sølvfarvede mylarstrå kunne jeg godt lide.

Kombineret med små perler gav det en ret iøjenfaldende børsteormsimitation i provokationsfarver. 


De første testture har vist at tacklet er uhyrre effektivt til skrubberne. I løbet af få ture er der   taget ret pæne skrubber på dette tackel. Vi har fiske det både i gul og rød variant. Det har givet fisk i pæn størrelse i begge farvekombinationer.
Rød variant agnet med  rød Gulp - stortfiskende tackel der på denne dag virkede bedre end noget andet.

Den gule variant har fanget RIGTIG godt




Så var det tilbage til fluestikket og arbejde videre med ideen og lave forskellige tackler. Fælles for dem er at de har lidt "spræl". Herunder et lille udvalg

Tyndmasket klar/gul mylar

Selvlysende mylar i gul og orange
Samme i mørke

Mindre fiskeimitation af mylar med selvlysende gul kerne. hærdet med UV lim og rødt 3D øje
Som efterløber agnet med kombiagn af Gulp og børsteorm. Det gav en megaskrubbe i hårdt vejr. 
Hjemmelavet efterløber af fimoler 
Rød chenille og gule lysperler
Buskede mylarfluer og hvide perler og gule lysperler

Selvlysende grøn chenille neongule perler og gule lysperler

Som ovenfor med rød flydeperle



Dertil binder jeg selv nogen helt uden perler eller andet tingel tangel. De har det med at virke godt når fiskene er sky og mistroiske. De er bundet i 0,30 fluocarbon og jeg bruger ikke bomme eller tregangssvirvler. Bare en sildeknude pr tafs og en blinklås nederst 



Købeforfang



 
Før interessen for at binde egne forfang, havde jeg i lang tid begrænset mig til at bruge to slags købeforfang. Med disse forfang er man godt klædt på til fiskeriet efter fladfisk som, skrubbe, rødspætte og ising,
Begge er paternosterforfang med to krogtafser der begge er fastgjor med en bom placeret over loddet.  
Det første er klasikkeren med hvide perlemorsperler. Mange fladfisk (og især isingerne) æder livligt små hjertemuslinger. Nogle gange er deres bug fyldt med disse hvide muslingeskaller. 
I gamle dage bugte Jens Ploug Hansen hvide perlemorsknapper til at frembringe samme lokkeeffekt.


Det andet købeforfang er et der oprindeligt blev sat i produktion af Mustad.
Forfanget er opbygget på samme måde som det forrige. Paternoster med to bomme til at holde tafsen. Selvekrogtafsen er et par lysperler med spinnerblad. Derefter en rød rørflue eferfulgt af en neonorange flydeperle lige før krogen. Forfaget er stærkt lokkende på torsk, men sandelig også på fladfiskene. Et af årene blev DM i fladfisk vundet på netop dette forfang. 

Jesper Larsen og René Christensens tackler

Der er i 2014 virkelig blevet rykket på det med fladfisketackler. Navlig Jesper Larsen har givet den gas med rekordstor rødspætte på nyt tackel. Han har sammen med Hvidovre Sport afholdt tackeldag for kunder, og der har været en spændende artikel om Jespers tackler i Fiskeavisen. 
2014 er også det år hvor jeg har været på et par ture med René Christensen. Det skal ikke være nogen hemmelighed at René fiskede os andre fuldstændig over ende. Findes der vel noget mere inspirerende? Nej vel. Jeg må indrømme at jeg nok er blevet lidt ramt af de herrers "perlefeber" og det er blevet et mål for mig at effektivisere fiskeriet efter de flade. 
Heldigvis stiller begge de herrer sig til rådighed med billeder af deres tackler og tankerne der ligger bag.

Her er de så - Jespers og Renes tackler. Teksten nedenfor er helt deres egen så jeg overlader ordet til dem. Stor tak til Jesper og René for jeres lyst til at stille materialet til rådighed - så det kan inspirere andre!

Jesper Larsen

Grund tackel + hvordan montagen er. Fordelen er, at det er lavet med en glow perle som glide perle, således at bommen kan justeres ift. tackel længde og hvor aktive fiskene er. 
Start som udgangspunkt med at lade ophænger tacklet fiske 2-5 cm foran pirken, da dette hidser fladfiskene op. Deres instinkt siger at en anden fisk er ved at hugge maden....og haps, på havbunden gælder først til mølle ; 0)


Mit tackel nr. 1 - Spin n'glow fisker altid som slæb efter pirken og det andet med spinner blad som ophænger. Slæbet har taget rigtig mange store spætter.





Mit tackel nr. 2 - DK-Tacklet,som fisker som lyn og torden, over alt og efter alt. Men det er særlig effektivt til spætter & kuller Det har været omkring 2 1/2 år under udvikling og har altid reddet dagen




Mit tackel nr. 3 X-File tacklet. Særligt hot til forårs fiskeri på 4-8m vand og en sand skrubbe magnet. Ved sidste test tur inden offentliggørelsen, lå jeg i mit spættehul og fik flere over kiloet. Så. Forår - lavt + x-file = altid for lidt orm med ; 0)

René Christensen

Jeg har haft  fornøjelsen af, i den grad at blive "fisket over ende" af en af landets dedikerede og meget dygtige fladfiske-mede-gutte. René Christensen er bidt af en gal fladfisk og i øvrigt ramt af "perlefeber", så hans forfangsmappe er virkelig imponerende. 
Rene har en god ide om hvilke farver der virker godt, alt efter årstid og den art han ønsker at fange. René bygger glidetackler. Typisk med en tavs over en mindre gennemløber og bagved en efterløber. Her er et par eksempler på farvekombinationer

"Skrubbeforfang med en fjer på"
Tackel til rødspætter - testversion
Endnu et af Renés tackler med Spin n glo perler

Forfang til fiskeri efter hvarrer


Til fiskeri efter slet- og pighvar vil jeg selv benytte glidende bundtackel agnet med tobis (helst levende), sildestrimmel eller brisling.

Fra svirvel til krogsættet benytter jeg fluorocarbon ca. 0,30 mm. til forfang. Fra svivel til stang kan man benyttet sin almindelige hovedline. Hvis denne er tynd er det en god ide at bruge noget lidt grovere mono som slagline. Denne kan bedre modstå de knubs linen udsættes for på sin vej over bunden.
Længden af forfanget afstemmes strømforholdene (30cm til 1,5 meter). Des mere strøm des længere line. På billedserien har jeg benyttet rød line. Det er kun fordi det gør den mere synlig på billederne.

Her er tacklet monteret med enkelte perler og en roterende flydeperle.

Benyt 2 kroge til agning af tobisen. 1 enkelt krog ca. str. 1 - 1/0, samt en mindre trekrog str 12-18 som assistkrog. Enkeltkrogen fastholder tobisen. Trekrogen sikrer krogning, hvis der kun hugges mod tobisens hale.

Trekrogen monteres med fletline, som fastgøres i enkeltkrogens øje eller direkte på kroggabet.
Afstanden fra enkeltkrog til trekrog tilpasses, så trekrogen sidder 2/3 nede på tobisens krop.

Trekrogen monterer du så en krogspids sidder i tobisen og de to øvrige er fri til at kroge fisken.


Til glidetackel kan du enten købe en lille bom (og her mener jeg lille - ikke de store grove havbomme) eller den simple løsning med en svirvel og en blinklås som er vist herunder.

Bind forfanget fast i svirvelen. Træk hovedline (eller slaglinen) gennem blinklåsen. Monter en perle som beskytter knuden. Når du mærker hug giver du løs line, så fisken kan trække i forfanget uden at mærke vægten fra loddet. Giv den et øjeblik. Når du efter 3-10 sekunder mærker fisken trække tungt giver du et moderat modhug. 

I blinklåsen fastgør du et lod.


Eller endnu bedre udskift loddet med en pirk eller et blink i passende vægt. Det vil virke som attraktor. Mit bud til en skyfri dag med sol vil være den hvide Toby 60gr.


Såfremt tacklet fisker for tæt på bunden, kan du øge afstanden ved at sætte lidt monofil line mellem lod og hovedlinen. Nemmest som her, hvor jeg har brugt en ekstra svirvel til formålet.



Fisk forfanget på den måde at du løfter stangespidsen 1-2 meter op og ned LANGSOMT. Så venter du et halvt til et helt minut og gentager bevægelsen. Husk at give løs line hvis du mærker en fisk pille forsigtigt.

Glidetackel til havmede


Dette er Peter Scheibyes tackel som han bruge til bundmede efter torsk. Peter agner med en hel sild og har vinteren 2012/2013 fanget en del flotte torsk. Peters fiskeri er beskrevet her på bloggen. Desuden er der en artikelt om det i Fisk & Fri, Februar 2013, side 44-45.






9 kommentarer:

  1. JokkeKBH:
    Meget meget lækker beskrivelse af et effektivt takel til de kræsne slet- og pighvarrer. Præsentationen er efter min mening "idiot sikker" så alle pludselig kan finde ud af at konstruerer et slæbetakel. Bliv endelig ved med at poste takler og forfangs idéer!

    SvarSlet
  2. Michael J, Fyn:

    Super indlæg. Overskueligt og informativt.
    Gælder for øvrigt alle de indlæg jeg har læst på din blog.
    Tak for det!

    SvarSlet
  3. kunne være fedt hvis der blev lavet et kursus aften .jeg sider med glæde og læser hver et ord der bliver skrevet. jeg skal til at lege med perler om aften så jeg vil bare sige tak for en god side

    SvarSlet
  4. Næste fladfiskekursus afholdes 26. september 2015
    http://sundfisker.blogspot.com/p/turprogram-2015.html

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

      Slet
  5. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  6. Afholder i fladfiske-kurser i 2019?

    SvarSlet
  7. Hvor køber i de flotte perler henne og spin n glow .
    Med venlig hilsen Mogens

    SvarSlet
  8. Hvor kan man købe disse varer?

    SvarSlet