onsdag den 27. juni 2012

Inspiration og læsestof

Sad lige og funderede over hvor man henter sin inspiration. Et godt sted at starte er hos dem man fisker med. Hvorfor er det at nogen fiskere fanger dobblet så meget som de øvrige? Held - ja det spiller naturligvis ind - men det forklarer ikke, hvorfor det er de samme der igen og igen er dem der fanger mest.  For mig er det mest inspirerende at fiske sammen med dygtige og erfarne fiskere. Det er her man kan lære en masse, mens man hygger sig med at fiske.

Tidsskrifter
Jeg har i lang tid holdt Fisk og Fri, Fiskeavisen og Fiskefeber. Det er jeg så holdt op med, fordi at fordelingen af stoffet ikke passer helt med mine interesser. Artiklerne om kystfiskeri efter havørred tager for meget plads ift. min smag og interesse. Jeg køber dog bladene ind i mellem, når der er annonceret en spændende artikel. Derudover bør vi alle naturligvis støtte danske tidsskrifter, så de har et overlevelsesgrundlag.

Tyskerne har et fantastisk udbud af hobbytidsskrifter. Du kan finde blade tilegnet geddefiskeri, karpefiskeri ja alle former for lystfiskeri er dækket med hver sit specialblad.
Jeg selv stiftede bekendtskab med bladet "Kutter und Küste, på en tur midt på Nordsøen.
Et hold hardcore tyske havfiskere havde bladet med og lagde det frem til fri afbenyttelse. Bladet dækker det nordeuropæiske havfiskeri. Bl.a. de skandinaviske lande, Færøerne, Island og i særdeleshed Norge. Dette er dog slet ikke begrænset hertil. Der kan findes artikler om big game fiskeri, både og motorer etc.
Bladet udkommer 4 gange årligt. Jeg har abboneret på bladet lige siden. Et årsabbonement koster 22€ + fragt. Bemærk at der kan findes rigtig gode abbonementstilbud når du opretter dit abbonement.
Bladet kan også fås som E-tidskrift til iPhone/iPad. Søg på iKiosk i app store.
I øvrigt har bladet en fed hjemmeside hvor du bl.a. kan finde en kanon video sektion.





Der findes også et par gode engelske tidsskrifter fx. Sea Angler Magazine og Boat Fishing.

Englænderne har til forskel for tyskerne, en masse hav omkring sig. Derfor er der rigelig stof fra deres hjemlige vande. Det er selvfølgelig ret spændende men ikke nok til at jeg ville abbonere på det. Det er begrænset hvor mange artikler om fiskeri efter britisk rokke eller småhajer man gide læse i det lange løb, når man nu ikke lige har adgang til den slags fiskeri til hverdag.
Bøger
Jeg er en sucker for faglitteratur. Specielt bøger om de ting der  interesserer en mest. Jeg kan ret godt lide de gamle Jens Ploug Hansen bøger. Han var en dygtig fisker men ikke mindst en dygtig formidler. En del af hans bøger er stadigt de bedste på deres område. Fx. bogen "Snør de flade". Den første og foreløbigt eneste bog om bundmede. Selv om den er fra 1989 er den højaktuel og der er helt ærligt ikke nogen der har fundet på noget smartere eller mere effektivt end de metoder JPH beskrev. Jeg skal lige kigge i bogen en gang i mellem. Udover kapitlerne om fiskeriet er der for bådfiskere, gode beskrivelser af, hvor man kan forsøge at finde de flade afhængigt af årstid og vejr.


Niels Vestergaards "Småbådsfiskeri", er blevet en bibel for smådbådsfiskerne. Den har en gennemgang af bådetyperne og deres udstyr. Dertil en indføring i trolling. Mit helt klare yndlingsafsnit er skrevet i samarbejde med Carsten Gilder og omhandler Bulefiskeri efter torsk. Desværre er det længe siden at Carsten stoppede som skribent, for Carsten  har skrevet masser af godt øresund stof gennem årene. Bogen kunne godt trænge til en revidering. Fx. er der sket virkelig meget med bådelektronik siden udgivelsen. Mit ønske ville nok være at bogen opdeltes i to. En om både, udstyr, teknik og vedligehold samt bådfiskeri. En anden skulle være en bog om trollingfiskeri i skandinaviske vande.


En mindre kendt bog om småbådsfiskeri er den Steen Ulnits udgav i 2011, under titlen "Småbådsfisker" . Bogen er en god og opdateret allruondbog der kommer omkring mange emner. Ret ukendt er den og det er synd for den er en godt skrevet. Måske er lystfiskerne ikke helt klar til e-bøger? 

Jeg har købt enkelte udenlandske bøger om havfiskeri. Desværre har de været skuffende. Undtaget erden her lidt nørdede bog  om hvordan du binder dine egne forfang og rigs. Den er slet ikke tosset. Der er udførlige step-by-step beskrivelser, som er godt illustreret. Bagest er der en større sektion om agn til saltvandsfiskeri.




Nettet
Er endnu et sted du kan inspiration er på nettet. Der er to større danske lystfiskerfora http://www.fisketips.dk/ og http://www.123nu.dk/. Småbådsklubben har en super hjemmeside, som jeg ofte besøger - tjek deres forum sider. Derudoverer der et hav af hjemmesider. Det er bare at google og søge. Videoerne på youtube bliver bedre og bedre og lysfiskevideo er kommet langt. Et godt eksempel er undervandsvideoen, hvor en helleflynder hugger på en trollet jig.








onsdag den 20. juni 2012

20 juni - Torsketur med Morten og Leon


Med fantastisk vejr satte vi mod Hven i håbet om at ramme et par større torsk. Vi lagde ud ved Stengrunden, hvor Jaws og et par småbåde søgte buler. Vi fandt en enkelt stime og så turbådene lande et par ret små torsk.

Lille og stor på sundet. Lakesnik vs. fragtskibet Transfennica
Vi gik længere mod nord og fandt en pæn stor stime torsk. De fleste var 2-3 kg. En tre fire andre både kom til og der var nok til alle. Da stimen begyndte at stige gik vi videre mod Hven, hvor vi søgte på en del af sommerpladserne, men uden resultat.
Dagens største fik Morten. En flot 6'er.

Morten med dagens bedste fisk



mandag den 18. juni 2012

Aftentur med K2

Fik mulighed for at tage med K2 på aftentur efter fladfisk og torsk. Det blæste 12-13 ms. Så vi lagde os i læ af Amager og fiskede i området omkring Middelgrunden. 
Jeg fiskede kun efter torsk og fik enkelte små. Adskillige så små, at de blev genudsat. Halvvejs inde i turen får jeg hug af en fihgtvillig fisk. Efter et ½ minuts tid føles det som om den sætter sig i bunden og den giver tung jævn modstand, i stedet for de velkendte dunk og ryk. Da den kommer til overfladen viser det sig at den har knækket forfangslinen. Pirken sidde stadigt i dens mundvig. Under fighten havde den (heldigvis) fået snoet en lasso af line og ophængeflue. I denne løkke sad dens hale så godt og grundigt fast :-)
Derefter gik det ret sløjt for os der kun fiskede torsk. Derimod kom der rigtig flotte tyksak-skrubber op, på omkring et lille kilo. 
Hen mod slutningen af turen gør Anders et sats, på et af hans små ukendte spots. Vi driver mod en skråning og her var torskene hjemme! Største fisk (3,5 kg), landes i bådens bagende.  Samtidigt kommer der hug hos mange andre. Selv får jeg et hug af fisk, der mærkbart stritter imod og trækker line af bremsen. Efter et par minutters sjov fight dukker en dublet på 2x2,5 kg rødtorsk til overfladen.  Den ene kunne ikke stå for ophænger fluen."Flammen-med-guldøjne". Den ene huggede rent på pirken (den nederste du kan se på billedet af wigglerpirkene jeg købte i sverige).Det blev en fin afslutning på en hyggelig tur.

torsdag den 14. juni 2012

Nyt faneblad - Diverse

Jeg har jo truet med at overføre indlæg fra den gamle blog hertil. Nu er alle indlæg fra fanen Diverse blevet overført.
Det er en lidt blandet landhandel med grejbeskrivelser, kommende fiskerejser og andet.

tirsdag den 12. juni 2012

Grejindkøb i Sverige

Læser man Jens Plough Hansens fantastiske bog "Knæk og bræk på Øresund", vil man se at datidens kastepirk nr.1 var den svenske Wiggler pirk. Pirken er i bogen, nævnt som foretrukne pirk på "Kastrup" turbåden.
I dag, ca. 30 år efter, er jeg ofte medfisker på Kastrup 2. Det er stadigt således, at Wiggler er den bedst fangende pirk på Kastrup 2. Der er alle de andre pirke - og så er der Wiggler.
Desværre må wigglerpirken ikke længere forhandles i DK da den indeholder bly.
Jeg har fået mig en svensk tandlæge, og i går kombinerede jeg mit tandlægebesøg med et smut forbi sportsfiskegiganten i Malmø. Butikken er nogenlunde på størrelse med Sportsdres i København. Det var en velorganiseret butik, og jeg hæftede mig ved at de havde gjort lidt mere ud af jigs og gummidyr, end jeg har set set herhjemme.
Jeg gik målrettet efter hjørnet med wigglerpirkene og fandt hurtigt pirken i 5 forskellige farver.
Wiggler pirken (de tre nederste) og kopien "Wiggan" pirken (de to øverste)
Når man i forvejen har pirken i kobber og krom er man "klædt gopdt på".
Prisen på  de originale Wigglerpirke var 29 svenske, og 39 for Wiggan. Det synes jeg hverken  var billigt eller dyrt. Den eneste forskel jeg har kunnet mærke, er at blikket på wiggan pirken er noget hårdere når man prøver at bøje det. (Bøj det øverste stykke blik i en vinkel på ca. 30 grader. så går blinket mere levende)
Som jeg skrev før, gjorde de i butikken lidt (mere) ud af jigs og gummidyr. Jeg fald lidt over nogen "nya specialjigs - bra til sundet". Det var nogle krabbe / krebs imitiationer i rød/sort og orange/brun farve.
Krabbeimitation. rød/sort og orange/brun

Monteret på  et spro 50gr. jighovede, kan disse "gummikrablere" gå hen og blive et særdeles farligt bekendtskab for krabbeædende torsk. Dokumentationen har i endnu tilgode, men det vil klart blive afprøvet på en af mine førstkommende kommende ture.

Rød/sort krabbeimitation monteret på SPRO 50 gr. jighovede. Vil sikkert kunne gøres endnu mere tillokkende ved at male jighovedet og markere store "øjne" på det.
I øvrigt var gutterne i sportsfiskegiganten meget hjælpsomme uden at være pågående. Lige sådan  som jeg kan lide det. De holder sig i baggrunden indtil man beder om hjælp. Så er de til gengæld så hjælpsomme som man ønsker.

Fik bl.a. det råd, at varme pirkene op, før pålimning af reflektortape. Så skulle det sidde bedre fast. Rådet hermed videregivet.

Reflektortape med orange kant. På mig virkede det som en tape med god torskeappeal. Det må den også have gjort på svenskerne,for det var sidste strimmel tilbage i denne farve.
På vejen videre havde Anders (Kastrup 2, skipper), givet mig det råd at tage forbi den kæmpestore Biltema i Svogerstorp. Her fik jeg indkøbt diverse til båden. Bl.a. pumper, så jeg kan bygge min længe ønskede "dam med recirkulation". Hold øje med siderne her. En beskrivelse af propjektet vil blive lagt på.

mandag den 11. juni 2012

Godt fiskeri med Kastrup 2, i den forgangne weekend

Det har blæst lige i overkanten til at jeg har taget ud med egen båd, men den forgangne weekend var jeg ude et par ture med Kastrup2. Første tur var fredag eftermiddag som var chartret af et privat selskab. Der var en 6-8 børn med og det er jo altid en fornøjelse.
Vi lagde ud med at fiske efter fladfisk. Vi drev sindsygt hurtigt og blev samtidigt generet af en masse tang. Derfor var der langt mellem fangsterne. Der skete selvfølgelig for lidt og ungerne begyndte at lave overspringshandlinger.
Så slog vi over til at fiske efter torsk og hurtigt fandt skipper et godt spot. Børnene fik, en efter en, lov at fighte og lande torsk på min stang. Jeg skal lige love for at denne oplevelse gav dem mod på at fiske seriøst. De stod resten af turen, med stor tålmodighed og fiskede det bedste de kunne.
Lørdag eftermiddag var jeg igen med Kastrup2. Denne gang var det efter fladfisk. Der var meget kraftig strøm og vind og vi blev nødt til at fiske hvor vi kunne finde læ. Vi drev omkring 2 knob, og det var lige på grænsen til at vi kunne holde bund og de flade følge med. Næste udfordring var at der stadigt var masser af tang. Derfor stod de flade meget lokalt på meget små område hvor der ikke var tang.
Fine skrubber i god form fanget under besværlige, men ikke umulige forhold.
I en 90 l. murerbalje - så det giver en ide om størrelsen.

Til gengæld var de tilstede i høj koncentration. Forholdene taget i betragtning, var fiskeriet egenlig godt og der blev landet mellem 5-7 fisk pr. stang.

Jeg fik en bonusgevinst på 5 torsk, der også ville have deres andel af ormene.

Torskene er tilstede i stort antal, men de er at finde i stimer som flytter sig i løbet af dagen. De skal opsøges men når de er fundet kan der gøres sindsygt gode fangster.

De barskere har taget udfordringen op og kæmpet mod vind og bølger længere mod nord. Der fiskes på buler af fisk som er af svingende størrelse men der er landet adskillige målere allerede.

onsdag den 6. juni 2012

Grundlovsdag på sundet

Dmi havde lovet hård vestenvind hele dagen, men med muligheden for at ligge i læ af land skulle det nok gå. Båden drev ca 1 knob og mens jeg kasterfisker på første drev begynder ekkoloddet at bippe og blimme. På skærmen tegner sig en mindre bule fisk. Straks er der hug og en noget lille torsk kommer op.




Dagen i gennem fiskes der på de små buler og det giver en kærkommen lejlighed til at lære det nye lod at kende, samt øve i at ramme bulerne. Desværre fik jeg ikke fotograferet de største buler som var 3-4 meter høje. Der havde jeg for travlt med at fiske.
En del af stimerne viste sig at være mindre sild, som allerede nu turer rundt tæt på indsejlingen til Københavns havn.
Torskene var ikke særligt huglystne, men samtlige jeg fangede var mundkroget.



Da vejret så forholdsvis roligt ud, sejlede jeg ud til sejlrenden i håbet om at finde nogle lidt større fisk. Det gav fisk men stadigt små. Vinden trak op og det var helt klart på tide at sejle ind mod læ af land igen.

Dagens bedste fisk var en krabbefyldt torsk på 3,9 kg. Den og de fleste af dagens torsk huggede på ophængerfluen, som var juletræet bundet på str. 2/0 med store guldøjne. Ganske få tog blinket som var 60 gr. wiggler i kobber eller rød/sort toby.