søndag den 17. november 2013

Børnefiskeri på sundet - når det er bedst

Børn + madpakker + fiskegrej + roligt vejr = skøn tur
Min fiskeven Charlotte og jeg havde længe talt om at lave en børnefisketur. Denne weekend så det så endeligt ud til at det skulle lykkes. Vejr, fiskeri og kalendre passede for en gangs skyld. 
Ved formiddagstid sejlede vi ud gennem københavns havn. 

Gode venskaber har det med at opstå på vandet

Fuldt lastet med grej, madpakker, orm, slik og forventningsfulde børn. Der er masser at kigge på undervejs og der var også lige tid til en lækker sandwich.




Mille og den pink "Tryllestav"
"Tryllestaven", Milles pink fiskesæt med matchende hjul og stang var købt med noget tynd kineser nylonline der knækkede blot en hornfisk svømmede forbi. Nu har Mille lige haft 4 års fødseldag. En af gaverne var 270 meter Fireline i farven "shoking pink". I dag skulle den afprøves.






Nu er det ingen større hemmelighed at vandet lige ud for Københavns havn, kan byde på forrygende fladfiskeri når det er sæcon. Så efter kort sejlads var vi klar. En efter en blev de 4 stænger sat. Der var vel knap gået et minut før "Tryllestaven" hoppede. Mille måtte have hjælp til at holde fiskestangen, men langsomt og egenhændigt fik hun rullet fisken ind. En fin mellemstor ising kom op af vandet. En glad Mille blev fotograferet men hun ville ikke lige holde fisken.
Milles første fladfisk

Knap havde Mille fået sit livs første fladfisk før Buster, med sindig ro kunne meddele - "så er det fisk på min stang". Buster havde godt styr på det og kort efter stod ham med en virkelig fin skrubbe i hånden. 
Busters flotte skrubbe
Nu var der to voksne der fik travlt, for der var hele tiden et barn der skulle serviceres. Der var hug på stængerne, eller kroge der skulle agnes med børsteorm, eller nogen der var sultne, eller nogen der var tørstige og, selvfølgelig, nogen der skulle tisse. 

Efter et stykke tid havde alle fanget fisk undtaget Oscars stang. Den var som den eneste monteret med hvide perler. Det skiftede vi ud til et med røde rørfluer og så begyndte der heldigvis også at ske sager på hans stang.

Da der var flest flade og få torsk blev torsken børnenes foretrukne fangst. Pelle satte hutigt trumf på med en fin stegetorsk.

Pelles meget fine torsk
Så kom der torsk på den lyserøde stang. En 8 fods stang med selv en lille torsk på er svær at styre for en 4 årig. Igen måtte far holde stangen mens Mille med store kraftanstrengelser rullede meter for meter op gennem det mørke vand.
Mille fighter torsk (med lidt hjælp)
Ok far. Jeg skal nok holde den, hvis jeg må låne dine handsker og får 6 vingummi colaer

Der var gået en del konkurrence i de store drenge. Det stod helt klart at Busters hold førte stort. Både på antal landede fisk og ikke mindst på størrelsen af de flade. 

Så fik Oscar et alvorligt hug på sin stang. En god fisk, som med de velkendte torskerusk i stangen, sendte besked op om at denne fisk ikke havde tænkt sig at lade sig fange uden kamp. Oscar betvivlede et kort øjeblik om han kunne klare den, men det kunne han :-) En rigtig fin torsk omkring 2 kilo fik Oscars humør i top.

Vi var nu drevet et langt stykke mod syd og drevudover kanten til det dybe. Vi havde ramt torskevandet for her på skranten var der jagende torsk der ikke ville gå af vejen for en lækker haps børsteorm. Ungerne var blevet lidt trætte, så jeg fik lov at lande et par stykker. bl.a. en 2½ kilos på den lyserøde stang. Der var virkeligt underholdende at fighte den på så let grej. 


Men det var tid til at sejle hjem, for kl. nærmede sig 16 og solnedgang. Heldigvis var der en pose slik tilbage så ingen af ungerne blev utålmodige på vejen ind. 

Vi rundede en fantastisk dag af med et aftensmåltid ungerne selv havde valgt. Fiskefilet med fritter - naturligvis, og gæt hvem der sov rigtig godt efter en lang dag på vandet.


fredag den 15. november 2013

Suler og vindstille fødselsdag på Tårbæk Rev

Sule over Sundet. En mindre flok slog følge med os nogle mil, da vi sejlede mod Tårbæk
Det er afsindig længe siden jeg har blogget og afsindigt længe siden jeg har fisket. Det har bare været et umuligt efterår. 
Enten har vejret været umuligt. Når det endelig artede sig kunne jeg ikke komme på vandet. Enten fordi der var sygdom på jobbet eller fordi det var min tur til at have mine skønne unger. Min far blev alvorligt syg og jeg måtte rejse et par gange til udlandet.
Det må have været omkring 7 uger siden jeg sidst har fisket og jeg kan ærligt ikke huske, hvornår jeg sidst har måtte holde mig væk fra vandet så længe.
Men nu var det så blevet d. 15. november, runder min fødselsdag og "en" må have gjort det nogenlunde hæderligt det seneste års tid. Vejrudsigten så nemlig sådan her ud og jeg kunne holde fri fra jobbet :-)
Min gode ven Peter troppede op med overraskelser og godt humør. Tidlig formiddag satte vi kursen mod Tårbæk Rev og Flakket. 
Lidt nord for Middelgrunden slog en lille flok suler sig til os. De fulgte os en mil eller to. Prægtige store søfugle som jeg ikke har lagt mærke til før. 
Det skulle blive dette vinterhalvårs første trollingtur efter torsk. Andre har været ude en del gange og haft forrygende fiskeri allerede nu. Fx. Tore, fra sundfiskergruppen på Facebook, havde ugen inden fanget rigtig godt på revet. Sjovt nok var der ingen krabber i torskene i sidste uge. De var fuld af sild. 
Peter og jeg sætter grejerne. Dipsyer med toby blink og "den obligatoriske" wobbler, langt bag de øvrige agn. 
Fiskeriet kunne på ingen måde matche det andre havde beskrevet i sidste uge, men en fisk kom da op af sundet nu og da. Det var tydeligt at de huggede meget forsigtig. Vi havde vel 10 kontakter som ikke blev kroget. Størstedelen af dem vi fik op at vende var kroget meget yderligt.
Små 2 kilo. Vi glemte helt at tage billeder. Måske havde vi for travlt med at hygge os og fiske
Ingen store torsk, men omvendt kun ganske få undermålere. Vi afprøvede forskellige dybder fra 6-12 meter. Det var som om det virkede bedst omkring de 10 meter. 
På et tidspunkt var vi kommet for langt ud over kanten og var på 15-16 meter. Vi bliver enige om at tage grejerne op og søge tilbage mod det lavere vand. Sætningen var dårligt talt til ende, før vi 3 af stængerne på én gang fleksede godt i bund. Den ene line knak men de to andre fik vi op. Sjovt nok kom der en følger med. Helt op til overfladen. Den var fuldstændig ligeglad med båd og stod 10 centimeter under overfladen. Vi kunne have taget den med gaffen, som Peter sagde. Her ude på det dybere vand var der massive småstimer af sild. Vi havde helt sikkert  lige ramt en flok torsk der jagede sild i det midterste vandlag.Til forkel fra de øvrige havde disse torsk ikke krabber i sig. Det havde alle de andre som vi fangede på lavere vand. 
Vi havde små 30 fisk oppe at vende. Største var vel lidt over 2½ kilo.

V