mandag den 18. august 2014

DM i Fiskeselfie

Stem på årets vinder i højre side af bloggen
  • Sæt venligst kun en stemme.
  • Deltagerne må ikke opfordre andre til at stemme på sig. 
  • Afstemingen slutter d. 16. september 
  • Vinderne offentliggøres her og i Facebookgruppen.
Knæk og bræk :-)



26/7 Ask Peter Ahrendt Futtrup "Lange Selfie"(verdens første af slagsen)

Ask skriver om billedet: "...Skulle hilse og sige at det heller ikke er den nemmeste fisk at tage selfies af... Man må ud i fuld længde for at få bare det meste af fisken med, og så ender man i vinkel hvor en 5 kilos fisk ligner en på 1 kilo;-)
 31/7 René Christensen "Ulke Selfie" (verdens første af slagsen)



 8/8 Arne Biering "Rødspætte Selfie" (i særdeleshed verdens første af slagsen)


12/8 Sebastian Torp "Torskeselfie"
 
Kystfanget torsk fra Nordhavnen


13/8 Kristian Bau Petersen "Aborre Selfie"

 
En lille aborre der huggede en pænt stor skalle under geddefiskeri

13/8 Anders Bruun Jørgensen "Hornfiske Selfie" 
 
Bidrag fra sommerferien på Djursland. Her en hornfisk fra stranden ved Sletterhage Fyr.


13/8 Anders Bruun Jørgensen "Makrel Selfie"  (verdens andet af slagsen)
 
en makrel fra "Natomolen" i Ebeltoft Vig.

 26/7 Ask Peter Ahrendt Futtrup "sej selfie"
 
projekt umulius... Selfie af sej på 9,9 kilo. Hvordan F... Klarer man den?
10/8 René Christensen "Størselfie"


 16/8 Frederik Fanth "stegepande-skrubbe-selfie"
Resultatet af dagens "Sundtur". Behov for en pande nummeret størrere.

21/8 Arne Biering "størselfie"

Belugastør 8,6 kilo, 142 cm, Poppelsøen 21. august 2014
23/8 Luise Petersen "havørredselfie"

Fiskeselfie af min første havørrede, som målte 54 cm

28/8 Jørn Nordahl "Bækørredselfie"
Jeg byder lige ind med en dejlig bækørred fra tørflue-verdenen - en skøn flidspræmie som fik smilet frem

28/8 Arne Biering "Guldørredselfie"
Fiskeselfie er da rigtig svært, så dont ask where my thum is  :-)  Her en Ålsbogårde guldørred på godt kiloet

31/8 Nicolai Ulrik Hansen
Morgenstund har guld i mund?
 


______________________________________________________________________

Vær med til at starte en sjov tradition
I samarbejde med Stubs-Fiskeudstyr.dk introducerer Facebookgruppen Sundfiskerne en helt ny konkurrence.

Vi har gerne ville lave en konkurrence, der skiller sig lidt ud fra alle de andre. Her gælder det ikke største fisk, flotteste fisk eller bedste trofæbillede. Næ nej her kommer dine evner som som selfiefotograf på en spændende prøve. 

Nemt at være med
 
Der er ganske få regler at følge:
  1. Det skal være en fisk du selv har fanget
  2. Det skal tydeligt ses at du selv har taget billedet ved at holde kamera i udstrakt arm
  3. Du uploader billedet på Facebookgruppen Sundfiskerne og knytter en kommentar dertil
  4. Hver deltager må max indsende 3 selfies til konkurrencen
  5. Billedet skal være uploadet senes d. 31. august
Ved deltagelse i konkurrencen accepterer du at Sundfisker.dk og Stubs Fiskeudstyr må offentliggøre din selfie.
Fang - skyd - upload - vind !

Det kan være; fangstens størrelse eller udseende, måske selfien er taget i fantastiske omgivelser, måske ansigtsudtrykket eller et humoristisk element, der afgør hvem der bliver Danmarksmester i Fiskeselfie. 

Bedømmelsen af billederne (og udnævnelse af den endelige vinder) lægger vi ud til gruppens medlemmer. Det vil blive afgjort på en afstemning der starter d. 1. september i Facebookgruppen. 


Fede Præmier
1. præmie - værdi 2500 kr
Læs mere om præmien på Stub's

Et fedt rejsesæt med Savage Gear rejsestang og Okuma hjul


2. Præmie - værdi 1199 kr
Læs mere om præmien på Stub's
Okuma Trio 30FD


3. Præmie - værdi 350 kr
Læs mere om præmien på Stub's
Cool Savage Gear T-shirt

søndag den 17. august 2014

Fladfiskekursus med Sundfiskerne


Gennem Facebook og fælles fiskevenner har jeg mødt René Christensen, som ånder og lever for at fiske fladfisk. De som ikke kender eller har hørt om René, kan få en ide om hans passion i denne artikel i Fisk og Fri "Når mænd leger med perler". 
 
Christian og René

Jeg har siden, haft  fornøjelsen af Renés gode selskab på en del gode fisketure og set hvor effektivt hans tackler og teknik til fladfisk fungerer. Heldigvis er René typen, der gerne deler ud af sin viden og vi får den idé at lave et fladfiskekursus. 
Kort fortalt en teoriaften med gennemgang af grej og teknik + tackelbinding + en fladfisketur med kutter (Kastrup 2), hvor det hele prøves af i praksis. 
Arrangementet annonceres i Sundfiskergruppen og 1½ time efter er alle pladser revet væk. Heldigvis er båden også ledig om aftenen så vi kan lave en dobbelttur. I alt blev der plads til 24.
 
Custommalede spinnerblade

Der blev købt masser af materialer ind til at binde tackler. Forfangsmateriale, perler i alle afskygninger, specialmalede spinnerblade, gummitube mm. Det var faktisk en rigtig velassorteret "Perlebuffet", som vi fik stablet på benene til teoriaftenen d. 13. august. 
Overdådig perlebuffet, med "Alt godt til havet"

René holdt et rigtig godt foredrag om de mange facetter ved fiskeri efter fladfisk med bundtackel. Han havde taget sit eget grej og sin forfangsmappe med. Der blev forklaret om let grej, følsomme stænger, tynde uelastiske fletliner, tackelfarver, agn, indspinningshastighed, modhug og meget andet. 
René forklarer om tackler
Alle generationer tilstede :-)
René fortæller om fordelen ved at bruge gennemløbspirk som belastning

Der gøres klar til tackelbinding
Der bindes tackler
og der bindes tackler
med stor koncentration
Det bliver til masser af fine tackler


tackler der virker
og fanger masser af fladfisk

og bifangster som torsk og sej
Søndag d. 17 august blev så dagen hvor det hele skulle afprøves i praksis. Det var også den dag, hvor efteråret satte ind med vindstød på op til 15 m/s og mængder af regn. Heldigvis kom vinden fra vestlig retning så vi kunne fiske i nogenlunde læ af land.


Afgang fra Dragør mod pladserne. Som altid bragende god stemning ombord
Topstemning i styrhuset
og ikke mindst i agterenden

I første drev sætter Christine dagsorden, med en en rigtig flot skrubbe og så går det ellers der ud af.
En god start på en god tur

René går rundt og hjælper med råd og tips..

.. råd og tips - der virker
Sejlads mellem pladserne og samling omkring René

Anne-Marie med en af dagens mange dubletter
René skulle teste en fladfiske ske

Den udmærkede sig ved kun at fange mikro-isinger


2 x ising og 2 gange glade sundfiskere

Trods vind og regn, fik vi en rigtig fin formiddagstur, med fisk til alle deltagere. Ca. 200 fladfisk + bifangster fodelt på 11 deltagere. Fantastisk resultat så tidligt på efterårssæsonen, hvor vandets temperatur stadig er lige lun nok til fladfisk på lavere vand. 


I havn ventede aftenholdet på broen. En sur svensker havde lagt sin sejlbåd på Kastrup 2s plads. Det forsinkede os en smule, men hurtigt fik vi alle mand på ombord og kunne sætte kursen mod pladserne.
Når man vil det! Aftenholdet på vej mod pladserne

Bjørn overtog Christines [gode] plads fremme i stævnen. Ved første stop BINGO! en mega skrubbe løftes ud af vandet og vi er godt i gang igen.
På de sydlige pladser var fiskene lidt større, men vejret var lige barsk nok og efter nogle drev gik vi videre mod nord. 
Claus med sin iphone vindmålerapp, konstaterer vindstød på 13m/s
Bjørn og Christian

Ulrik med sin første fladfisk - nogensinde
Den gule kost i baggrunden svajer for den kraftige vind. Strømmen derimod var faktisk ikke så kraftig



2 x Christian  -  Den fiskende og den frysende

Madpakketrikket. Frokost og fisk på stangen på samme tid
Aftenturen runder af. Det er mørkt og vi har ikke flere orm tilbage

På aftenturen fangede vi ca. 150 fladfisk + bifangster. Lidt færre end på morgenturen, men i den grad tilfredsstillende. Vi fik rig lejlighed til at prøve de mange ting af. Eksperimentere med indspinningshastighed mm. Det er vores indtryk at alle havde en god og inspirerende dag ombord. Flere opfordrede os til at afholde lignende arrangementer fremover. Forhåbentligt kan vi plads til noget lignende i forårs sæsonen. 
Det blev en lang [men fantastisk god] dag med masser af fiskeri, masser af vind og regn, men og også masser af smil, pjat og grin. René og jeg vil gerne takke alle deltagere for engagement, godt humør, gå-på-mod, og god stemning :-)


Næste arrangement bliver en fladfisketur d. 14 september. Traditionen tro er der sponsorpræmier. Der konkurreres om en thermoagnbox fra jaxx.dk og en fribillet til en havtur på sundet med Kastrup2. Mere om den kommende tur og billetkøb på Billetto.dk