Sundets guld - sildene |
Vandtemperaturen har toppet og langsomt bliver det koldere uge for uge. Under vandet betyder det at fiskene så småt begynder at flytte på sig. Under sommerens varme har torsk og fladfisk søgt lidt dybere vand. I takt med at temperaturen falder går de atter mod det lave vands overflod af fødeemner. Snart vender makrellerne og hornfisken nordover for at overvintre til næste år.
Det væsentligste skift, er dog ankomsten af de enorme sildestimer øresund. Høstsildene, som vi også kalder dem, er fuldfede store moppedrenge og de optræder i stimer der kan synes uendelige. Der er et sandt ædegilde, og de større fisk søger opad og jager i sildestimernen hvor de skal fylde kroppens depoter inden vinterens komme.
Høstsildene fanges i det tidlige efterår. Det er store fuldfede fisk helt op over 30 cm. som disse. |
Høstsild klar til varmrøgning |
.
Sildestimerne er samlet til en gang midt i december, så der er rigelig lejlighed til at fange sig en baljefuld sild. Det er nu du skal gemme et lille forråd til jul og påske. Som tidligere "sildenation" har vi tradition for at hengemme sild. Bare skriv "saltning af sild" i google og du finder masser af beskrivelser og opskrifter.
Sildefiskeriet er i bund og grund ret simpelt. Hop på en turbåd medbring stang og monter et sildeforfang og en pirk til at trække nedaf. På de fleste af turbådene fortæller skipper hvilken dybe fiskene står på.
Sild fra 10 meters dybde og helt ned til bunden. En god (og let) dag til sildefiskeri. (Foto: P. Scheibye) |
Kør pirken ned til bunden og fisk langsomt opad til du rammer stimen. Du mærker det som at det sitrer i stangspidsen. Kør stangen langsomt op og ned for at kroge endnu flere sild og rul så roligt linen op med et jævnt pres. Det sværeste øjeblik er når sildene løftes op af vandet. Her falder en del af sildene af. Tricket er at løfte i en lang glidende bevægelse. Fra vandet, op over rælingen og så indover kurven. Herefter afkroges de.
Grejet til sildefiskeri er på ingen måde det vildeste.
Du skal bruge en stang, der kan håndtere vægten på den pirk du bruger under sildeforfanget. En kraftig bådkastestang eller en pirkestang i vægtklasse 12-20 lbs er fint. Er stangen blødere lader du kun linen gå mellem de nederste øjer.
Linen kan være en nylonline på minimum 0,30 mm (men gerne kraftigere) eller en fletline på omkring 0,17 mm og opefter.
Sufix XL Strong 0,40 mm. En udemærket monofil nylonline til sild og let pirkefiskeri |
Hjul - Med et par lette fiduser, kan du nemt ramme præcis den dybde hvor sildende står. Du skal bare bruge en af nedenstående tekniker, som er opdelt efter hjultype.
- Multihjul med tæller. Dette er absolut den nemmeste af alle. Med dit tællerhjul kan du aflæse hvor mange fod/meter line hjulet har rullet ud. Altså lad dit tackel gå helt til bunden og fisk langsomt op gennem vandlagene. Når sildene hugger, aflæser du tælleren. Det kan fx. være du er på 42 fods dybde. Op og afkroge fiskene. Næste gang du sænker tacklet mod bunden, stopper du ved de 42 fod og sildene hugger direkte med det samme.
- Multihjul med linefører. Disse kan bruges næsten lige så nøjagtigt som dem med tæller. Tricket er meget enkelt. Lad dit tackel gå helt til bunden og fisk langsomt op gennem vandlagene. Når sildene hugger ruller du op til overfladen mens du selv tæller, hvor mange gange lineføreren vandrer fra en den ene side af hjulet til den anden. Det kan være den har taget turen 17 gange. Op og afkroge fiskene. Næste gang du sænker tacklet mod bunden tæller du 17 "lineførervandringer". Når du så stopper er du præcis der hvor sildene huggede før. Smart ikke?
- Multihjul uden linefører. For mange der ikke har prøvet at fiske med hjul uden linefører, forekommer det nok vanskelligt. Virkeligheden er dog at det måske er den simpleste metode. Igen lader du dit tackel gå helt til bunden og fisker langsomt op gennem vandlagene. Når sildene hugger, styrer du med fingeren linen helt ud i højre side af hjulet og ruller et par omgange. Resten af vejen op lægger du linen almindeligt på. Næste gang du sænker dit tackel ned, stopper du præcis, når linen går til højre side af hjulet. Igen vil du være på den dybde, hvor sildene huggede før.
- Fastspolehjul. Også med et fastspolehjul vil det være muligt at styre dybden du fisker på. Lad tacklet gå til bunden og fisk langsomt opad gennem vandsøjlen. Tæl hver omgang du drejer på håndsvinget. Det kan være du drejer håndsvinget 8 gange, før du mærker sildenes velkendte sitrende hug. Næste gang gentager du proceduren og tæller 8 omdrejninger fra bunden. Så vil du være i det dybdeområde, hvor der var sild i forrige kast. Man kan også købe line der skifter farve for hver fx. 5 meter. Her skal du så bare tælle farveskifte i stedet for omdrejninger eller lineførervandringer.
Klassisk sildeflue fra et købeforfang |
Hjemmebundet sildeflue |
Hjemmelavet forfang af fluer bundet med guldflash |
Tjek lige om kvaliteten af blinklåsen er kraftig nok. Du har til hver tid chancen for at kroge en sildejagende stortorsk på din pirk. Det er bare for surt at miste kæmpetorsken pga. en tyndgodset blinklås.
Håndtering af fangsten
Sildesjasker |
Alternativt kan du bruge en såkaldt "sildesjasker", som er en
Svensk sillanät |
Sild til videre forarbejdning. Disse skal en tur i røgovnen |
Sild til saltning. Lægges hoved mod hale i flere lag og dækkes med salt. |
De fisk ser lækre ud mmmhmmhh
SvarSletDenne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
SvarSletFordelene ved at lægge hele urensede sild i salt eller krydderlage er dels at lagen dannes hurtigere, dels at det er lettere at rense sildene, og dels at man undgår tørre endestykker.
SvarSlet