søndag den 3. februar 2013

3 februar - ringe huglyst

I går var min gode ven Søren, en tur på sundet på buletur. Meldingen var manglende bidelyst og kun fangst af få torsk.
I dag var jeg så selv på tur med Findus. Vejret var fint med sol og kun ringe vind. Fiskeriet, derimod, kunne slet ikke leve op til det ellers forrygende gode fiskeri der har været i rigtig lang tid omkring Helsingør. Der var stort set ingen strøm, og selv om fiskene stod fint i ret store buler var de nærmest umulige at få op. Det var så galt at Lars flere gange, med undrende blik, gik ud af styrehuset for ved selvsyn at konstatere at ingen fik fisk, trods de massive buler.
Jeg fik et par torsk der ikke var ret store og en del fiskere gik tomhændet fra borde.
En ven fortæller at DHFs pokalstævne havde nogenlunde samme oplevelse af dagens i dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar