onsdag den 24. februar 2016

En svunden tid på Øresund

Stor tak til Bent Dam Olsen for et velskrevet tilbageblikket fra en svunden tid, hvor Øresundsfiskeriet var i sin spæde start og miljøet var præget af farverige personligheder.


Historien er krydret med div. stemingsbilleder fra Kbh. havn og den tids fiskeri.
Et tilbageblik på en svunden tid, som nok de færreste er aktive fiskere idag kan huske husker eller har oplevet. Det startede i 60erne hvor jeg sejlede med Sundia bådene fra Gl. Kalkbrænderihavnen i kbh .


Man startede med at møde op kl 7.00 søndag morgen (dengang arbejdede vi osse om lørdagen), stillede sig op i række med sit grej og andre pakkenelliker 
Skipper Stockholm, en stor tætklippet mand og stod oppe i styrhuset på Sundia 1 " også kaldet træskoen " med hånden udstrakt... og forlangte penge før man steg ombord - forklarede med myndig ryst det var bedre vores penge lå i hans lomme som i vores pung når al morgenhalløjet var overstået sejlede han ud et eller andet sted på Øresund stoppede skibet råbte så mågerne fløj baglængs der måtte fiskes vi fiskede og fiskede og fangede ikke en skid - brokkede os han skulle flytte lidt rundt. 


Dengang var der ikke ekkolod og andet som idag der viste billeder af bund - men papirsruller der blev tegnet med tusch han slæbte nu en gammel rulle frem der sansynligvis havde set flere år på bagen frem - forklarede at det var fanden gale mig fisk vi kunne se ?vi fiskede videre i troen på et lucky punch




Tiden er fra dengang vi ikke fik penge overført til banken - men i brune poser med afvejet mønt derfor var mange der havde været på natværtshus bevæget sig ned for at slippe for skideballer hos konen og valgt en sundtur istedet  de fortrak rimelig hurtigt under dæk hvor Stokholm havde sin kone til at lave smørrebrød og bage pandekager og servere som en rasende - dejligt for os det gav mere plads.


Nu sejlede Stokholm igen til et roligt farvand , råbte igen nu må der fiskes  derefter gik han nedenunder og deltog i festen. Meget ofte liggende på knæ på dørken og spille på mundharpe i en mindre brandert der var sgu heller ikke fisk - når nogen dristede sig ned forklarede det stod sløjt til - råbte han nu ku" det fanden gale mig være nok er der vand under båden er der sgu også fisk vi kunne jo bare sætte en krog på pirken eller vi kunne lære at fiske ?

Når dagens trængsler og pinsler var forbi sejlede vi ind igen med eller uden fangst. Når der blev lagt til var det med at få røven med sig og komme i land før alle morgen brandert'ne kom på dæk, beriget med adskillige flere promiller i løbet af dagen. Den var ikke gået i dag. 

[Historien blev bragt i Sundfiskergruppen og medførte en del kommentarer fra andre der kunne huske Øresundsbådende fra København. Herunder et udvalg af de bedste]
Turbådene fra København

Søren Binnerup Ja jeg kan huske, Jeg fangede en Berggylt på ca. 1 kg. med Åge Stockholm, den konfiskerede Han, og sagde Den tilhørte Ham. Betalingen til mig var imidlertid en " sodavand" halv Citronvand og snaps.Jeg kunne næsten ikke finde hjem på cyklen, jeg var kun 13 år. Kan også huske Hans gale hund Sussi, der kun ville gø, hvis man råbte " tak for the" Jeg glemmer heller ikke den hjemmelavede leverpostej på franskbrød, med store fedtklumper i.Uhm.


Søren Mathiesen Åge Stokholm og frue husker jeg fra nogle af mine tidlige ture på Sundet.
Jeg husker tydeligt min første søsyge! Fejlen? Jeg gik under dæk en varm (og stille) sommerdag, men dunsten under dæk!!!
Så husker jeg også en lille detalje: Vi fiskede sild, og der var mange. Så hørte jeg fru Stokholm sige til Åge: "Pandekagerne er klar!" Hvorpå Åge ringede med klokken og erklærede "Vi sejler 20 minutter!"
20 minutter senere var pandekagerne væk, men det var sildene også Humørikonet smile



Carsten Gilder Husker tydeligt fiskene var altid væk når maden var klar så kunne man stå oppe på dækket og spise sin medbragte madpakke og fryse til Åge gad komme op på dækket igen ,og der var ingen der kikkede efter skibstrafikken !
...............


Bent Dam Olsen "... dem som aldrig har oplevet turene med Sundia 1 samt Sundia 2 kaldet " strygejernet " ...  Tror sgu vi er fulde af løgn.



Søren Binnerup Ja skipperen på Strygejernet, hed Knold. Han var en mand på 150cm med størrelse 48 i gummistøvler. Han boede efterfølgende på Sundia II, i christianhavns kanal, i mange år. Vi sejlede som regel aftenture fra 18:00 til 22:00, med Strygejernet. Og fangede som regel heller aldrig noget.
Carsten Gilder Knold boede på strygejernet og den ene gang jeg var med som 13 årig var der ingen der var nedenunder trods vejret da der lugtede som om der levede mindst 25 geder og æsler dernede ! De lange gummistøvler var på selv,om der var 30 gr varmt !
Carsten Faber De sidste mange år boede Knold på båden i Kalkbrænderihavnen ganske tæt på Sundia. Sejelde selv som dæksdreng på Sundia de sidste to år den sejlede.
...............


Bent Dam Olsen selv om det er lidt sent tror jeg at være på sporet. i Tårbæk havn / måske Tuborg havn ?? - en lille kutter der hed ?? husker ejeren var postbud vi kunne sejle med ud for 5 - 10 kr. der kunne være 5 - 6 mand - undervejs blev der sat garn efter flade - så en tur på sundet et par timer og fiske torsk - tilbage og trække garn op - tror jeg husker han blev døbt kaninen når han pissede, men er langt fra sikker når man har fisket så mange år og er 75 ka " man sgu ikke huske alt fra memories lane

Foto: Jens Plough. Hansen
Carsten Gilder En lille tanke kom ind i mit hovedet,hvornår jeg så Åge Stokholm Sundias ejer sidste gang ? det var den 16 februar 1976 og hvorfor husker man lige sådanne en dag ! det gør man selvfølgelig når man var med i en fantastisk dag med den første torsk over 30 kg i Danmarks historien.
Historien er at jeg var skibsdreng på Cleo i weekenderne og på denne hverdag var en skoletræt 16 årig dreng der bare ville fiske! skolebøgerne lå i skuffe på mit værelse og skoletasken var fyldt med pirke (jeg havde stang og hjul stående på båden ) vi skulle sejle med nogle kunder fra Sundia som skulle afhentes i Kalkbrænderihavnen og afleveres der igen .på ven op imod dybet ved Ven råbte John Trab på Skjold på vhf èn om at der var gode lodninger på et sted der var fundet ugen i forvejen (Cleo`s flak) da vi var halvejs deroppe kom en stakåndet John frem på radioen igen VI HAR FANGET EN TORSK PÅ 30KG !! Der var vi ved at besvime allesammen i styrhuset ! dagen gik Skjold fik 10 målere og på Cleo fik vi 6 stk op til 23 kg (på håndline !!!) Den fik fuld hane på Cleo da vi skulle hjem og Åge stod og tog imod og troede at der skulle hygges ombord på Sundia men vi havde ikke sagt noget om den store torsk og vi skulle BARE hjem til Vedbæk for at se 30 kgs torsken. stævnen på Cleo blev lagt imod Sundia og da sidste mand var halvejs ombord blev Cleo sat i bakgear og kursen blev sat imod Vedbæk. På molen lå en kun 113 cm lang torsk på 30kg hvilket monster jeg kunne ikke nå mere end halvejs rundt om haleroden med min hånd så tyk var den ! Resten af dagen husker jeg ikke så klart men min skoletaske lå på trappen op til mit værelse sammen med noget af mit tøj dagen efter.

2 kommentarer:

  1. Åge Stockholm var min oldemors søn og fra jeg var ca 10 år, tilbragte jeg hver sommer på Sundia og husker mange gode oplevelser fra den tid. Johanne, kaldet "lillemor" var fra Sjællands Odde, så det kunne høres. Åge var fra Alstrup Mølle i nu Favrskov Kommune hvor mine oldeforældre boede og vi boede 3 kn derfra over markerne.
    Jeg mødte Kampman og russiake diplomater ombord. Græske livvagter da Anne Marie blev forlovet med Konstantin, som deltog i kapsejlads på Øresund.
    Åge spillede på trækharmonika, når han var i godt humør, men elskede klassisk musik. Engang havde han et program i radioen, kaldet 8 glas på aftenvagten, hvor han spillede og fortalte om sit liv. Fra "Hæng i" som hans første sejlskonnert hed, og som han fragtede gammelt jern til tyskerne i. Han solgte det to gange og blev derfor arresteret og bragt til Kronborg til forhør, hvor de bankede tændstikker op under hans negle, som han sagde.
    Han stak af hjemmefra, da han var 11 år gammel, træt af de tæsk han fik.
    Han havde to børn, som han underviste på båden. Pigen kaldet Søs og sønnen som hed Kaj. Kaj var i ledtog med storsmugleren på den tid, Ricardo tror jeg det var.
    Da han købte hus i Kalvehave, kom der folk om natten og Johanne fortalte mig at hun fik besked på at holde mund og at holde sig inde. Det var formentlig cigaretter fra Polen. Den tids narkotika.
    Senere købte Åge et jernskib til erstatning for Sundia 1. Efter sigende, var det bygget af DFDS, SOM ER DET REDERI HVOR JEG BLEV UDDANNET TIL MASKINMESTER. Jeg kan ikke bekræfte dette, men det var hvad Åge sagde.
    Jeg mødte Knold i Kalkbrænderihavnen i 1978, hvor vi lå over med DFDS DANA FUTURA og jeg af nostalgiske grunde søgte tilbage til rødderne. Han var en herlig fyr, som jeg holdt meget af.
    Åge havde lovet ham at han aldrig skulle på plejehjem, men det løfte ved jeg ikke om han holdt, for jeg mistede kontakten x 70erne

    SvarSlet
  2. Kunne gerne bidrage med flere anekdoter, herunder en hvor stamkunder havde en årlig tur. En af deltagerne havde et mægtigt fuldskæg og blev kaldt Karl den 12te.
    Han havde fanget en gedde og fortalte historien hvert år og gedden blev større og større med tiden, så et år bandt de øvrige deltagere hans hænder sammmen, hvorefter han fik lov at levere historien.
    Han fortalte som altid samme historie, bortset fra detaljen omkring størrelsen. Han sagde at afstanden mellem tænderne var hvad han kunne nå, ca 2 tommer, bagbundet som han var. En gedde har vel flere hundrede tænder, så historien nåede sit klimaks alligevel.
    Kan huske mange flere detaljer, men måske er der ikke så stor efterspørgsel på netop det?
    Åge var en pioner mht lystfiskeri fra båd. Æret være hans minde

    SvarSlet