Sandsugernes fortsatte ødelæggelser

I denne uge har miljøministeren stoppet sugningerne på Lappegrund ved Helsingør. Det i sig selv er en god nyhed, men... tilladelsen til sugning på Disken er opbrugt og det intensiverer i voldsom grad rovdriften på bl.a. Tårbæk Rev. 

I det sydlige sund, har netop Tårbæk Rev samme betydning som fiskebankerne Disken og Lappegrund har i det nordlige sund. Et bundlag, der er alsidigt med muslingebanker og naturligt levested for masser af fiskeyngel og mange forskellige andre fødeemner. Det har stor tiltrækning på bl.a. fladfisk, torsk og havørred.

I den seneste tid har det været uhyggeligt at følge sandsugernes intensive rovdrift på netop Tårbæk. Hvis det fortsætter på denne måde, varer det ikke længe før Tårbæks bundlag er lige så smadret som Disken.

Som noget nyt, har jeg i dag set en af sandsugerne gå helt vildt tæt på Møns klint. Det er virkeligt frustrerende at de absolut skal suge på alle de steder hvor fisk stortrives. Gad vide om det får betydning for Øst Danmarks meget lille bestand af havørred?

Forår i vandet

Jeg var en tur på vandet med mine børn. Bare en sejltur på sundet hvor solen stod højt og vandet var helt fladt. Ved Møllerne mødte vi to både fra Sundfiskernes Facebookgruppe. Bl.a. Morten og Peter der var ude og lufte deres nye båd. 

Morten og Peter på deres fine quicksilve Pilothouse. Skøn dag på vandet.

Der blev fanget torsk på det lette kastegrej. Ikke vildt store og ikke i vilde mængder, men de første er kommet. Ydermere er de fulde af sværmende børsteorm, det er en måned tidligere end sidste år. Den anden båd var Joakim i den blå warrior de fik godt med torsk, netop ved at mede med børsteorm. Største op mod 3 kg.

Buletur med Findus og Sværd

Jeg har i den forgangne uge været på to buleture med turbådene fra Helsingør.. Første gang var med Jan Kristoffersen der havde hyret Findus med Hans Hagerup ved roret. På første tur med Hans, havde Jan fået en måler på 13 kilo. Der var stort set ikke strøm i vandet så Hans måtte søge en del. Ind i mellem var der gevinst og der blev stoppet meget præcist på bulerne. Der var ingen store fisk denne dag, men det blev til 6 gode torsk i mellemstørrelse og lidt rogn med hjem til røgovnen. Det var en fin tur og herligt, igen, at fiske sammen med Jan. 

Udbytte fra tuen med Findus. Mad med hjemmerøget torskerogn, hjemmerørt citronmayo og stenbiderrogn

Hans lever, som skipper, op til sit ry og det var en fornøjelse. Det er skibet Findus til gengæld ikke. Ifølge rederiet er udstødningerne ført op og en hjælpemaskine skulle være skiftet. Der kommer (rigeligt) udstødning fra skibets agterende. Jeg fiskede midtskibs. Når vinden kom bagfra var det  ubehagligt at stå i osen - som at fiske i en brunkulsfyret hjuldamper. Samtidigt er der virkeligt smalt ved rælingen. Såfremt rederiet fremover har til hensigt at bruge Findus som turbåd, så skal der virkeligt nogle dyre ændringer til.
 

SVÆRD Kim Knudsen ved ror og, den til tider vrisne, Møller ved gaf og pølsepande. Sundets bedste buleteam

4 dage efter havde jeg en plads med Sværd, på en eftermiddagtur. Carten Faber havde booket morgenturen med Hvidovre Sport. Da de steg fra borde, var det tydeligt at se at de havde haft en forrygende tur med masser af store torsk. 
Vi var måske sent ude på denne dag, for fiskene var blevet grundigt spredt at de mange turbåde og småbåde der var i vandet. 
Der blev søgt og søgt og kun fanget ganske få fisk på stoppene. 

12,5 kg til en storglad Ion

På et af stoppene lyder der et glædesbrøl fra min gode ven Ion. Han står med bukket stang på et first timer hug. Fisken landes med erfaring og kort efter står en storsmilende Ion med årets første måler på 12,5 kg. 
Udover måleren blev det til lidt småfisk og enkelte mellemfisk op til 8 kg. Samme dag tog småbådene et utal af fine torsk godt med målere og der blev taget 3 fisk over 15 kg. 
Jo jo, foråret er kommet og stortorsken er stadigt at finde i det nordlige sund.

Årets første tur

Sikken en vinter. Årets første dage var det tydeligt at det blev en god vinter for så vidt angår torskefiskeriet oppe ved Helsingør. Masser af målere landet på såvel tubåde som småbåde. 
Jeg var klar til at rykke båden til Helsingør og leje en vinterplads. Så kom østenvinden og den blæste og blæste. Den blæste lige til for få dage siden. Så efter snart to måneder var fiskefeberen alarmerende høj.

Men nu er isen væk og endelig viste vejret sig barmhjertigt og tillod en tur på vandet. Gennem sundfiskernes SMS kæde fik jeg kontakt til Mikkel og Lasse, som havde mulighed for at holde fri og tage med på fisketur. Planen var at trolle - både på lavt vand og så gå lidt dybere

Vi lagde ud nord for København. Efter en halv times tid var der et hug, men desværre slap fisken. Efter yderligere en halv time fik vi endnu et hug. Det var Mikkels tur til at fighte fisk og en fin mellemfisk gav god kamp. Den fik fat om linen på en af de andre stænger, men heldigvis var den godt kroget. Mikkel gav den konstant pres og det varede ikke længe inden vi kunen nette årets først havørred. En fin fisk på 63 cm.

Vi trollede videre i området, men det var rimeligt dødt. Så efter et par timer med kun 2 hug,  valgte vi at gå nordpå mod midtsundet. På kanten af 20 meter var der godt med fisk, men der var også plastret til med garn. 

Vi gik længere mod nord for at søge buletorsk. Her lå Odysseus og Linda og fiskede på resten af hvad der tidligere på dagen havde vist sig godt. Linda havde landet en +17kg torsk. Der var ingen buler tilbage, så turen hjemover gik forbi Tårbæk rev. Her trollede vi og fik enkelte torskehug.

Artikel om ødelæggelsen af Lappen og Disken i Øresund

Edit 29. Januar 
Der er nu skrællet 5 meter af Disken på den danske side :-(
Helsingborgs Dagblad bringer en artikel og denne skræmmende illustration af ødelæggelsernes omfang. Min 8 årige søn vil være voksen før området, måske, er reetableret.

Kilde: Helsingborg Dagblad http://hd.se/skane/2014/01/27/danskarna-ranar-oresund/

Edit. 28. Januar. Så er der kommet indslag om Disken på TV2 Lorry. Se det her (Obs det skal ses i udsendelsen fra 19:30 eller 22:20 http://www.lorry.dk/video?video_id=87180

Jesper Larsen har netop lagt dette billede på Facebook. Frederiksborg Amtsavis bringer i dag denne artikel om de omfattende ødelæggelser af Lappen og Disken i Øresund. Der er endnu ikke noget direkte link til artiklen. Indtil da må i læse artiklen på Facebook eller på her på siden.


Husk der er en underskriftindsamling i gang. Det er vigtigt at alle naturelskere markerer at den skjulte ødelæggelse af undersøiske naturperler ikke er i orden. Klik ind på underskriftindsamlingen og giv din mening til kende.

Det undrer mig at ingen lystfiskerforeninger og -forbund, endnu,  har ytret sig i denne sag!

Ødelæggende sandsugning på Disken

Edit. Jeg har d. 20. januar kontaktet  NCC og Naturstyrelsen. Udfra nye oplysninger er jeg blevet opmærksom på et par misvisende fejl ved det oprindelige indlæg. Det er hermed rettet.

Den seneste tid er der konstateret intensiv råstofudvinding på Disken. Som det ses af nedenstående billeder er ødelæggelserne i gang (10. januar 2014). Hvis sugningen fortsætter i dette omfang er det en reel trussel mod stedets unikke biodiversitet.  
Disken er levested og yngleplads for en en masse arter og huser mindre og følsomme populationer at sundets sjældnere fisk. Bl.a. fladfiskene (inkl. slethvar og tunge), som stortrives på den fine muslingebund. 
De nedestående billeder indikere slæbesugning. Slæbesugning er mere skånsom end stiksugning, men stadigt mere ødelæggende for bundlaget end trawlfiskeri (som længe har været forbudt i sundet) "...Hvis man stiksuger sand op fra havbunden, efterlader det huller med iltsvind, hvor intet liv kan leve. Og hvis man slæbesuger, kan man risikere at ødelægge de områder, hvor fiskene gyder, da de kræver, at områderne ikke ændrer sig for meget..." (Havbiolog ved Greenpeace: Hanne Lyng Winter)

Man må håbe at lystfiskerorganisationerne bliver opmærksomme på dette og kan tage sagen op i naturklagenævn og hvor det ellers måtte være relevant. Spørgsmålet er bare om det allerede er for sent.

Edit: Der er nu startet en underskriftindsamling her http://www.skrivunder.net/stop_odelaggelse_af_disken_i_oresund

Erhvervsfisker Max, fra fiskefartøjet Jamik Vedbæk har delt disse AIS billeder, som viser den igangværende og omfattende sandsugning. Billederne er taget d. 10 januar og indikerer igangværende slæbesugning.

Protester fra borgere og erhvervsfiskere, har midlertidigt standset en planlagt sandsugning udfor Vedbæk havn. Du kan læse mere om dette her http://www.sn.dk/rudersdal/greenpeace-bekymret-for-sandsugning-ved-havn/artikel/367404#.UtPH31KURGQ

De to sager om udvinding i Vedbæk og Disken har intet at gøre med hinanden.

Pirkefiskeri i sundet

 

I Sundet lever en lokal stamme torsk. Endvidere besøges vandet af torsk fra både Østersøen i syd og Kattegat i nord. Disse torsk gør ophold i kort eller længere tid. Enten for at æde eller  yngle. Sundets torskebestand er stabil og sund. Dette skyldes lavt fiskepres og forbud mod fiskeri med trawl.
Øresund er kendt for sit fantastiske pirkefiskeri og det er sundets bestand af torsk der gennem generationer har været målet.

En balje torsk - resultatet af en god dags pirkefiskeri

Fiskeriet

Sådan skal pirken bevæges på bunden

Pirkefiskeri er vertikalt fiskeri. Dvs. at endeagnen (pirken) bevæges lodret op og ned gennem den del af vandsøjlen, hvor fisken forventes at jage bytte.

Fiskeriet foregår fra båd og er i grundtræk ret simpelt. Skipper ringer med klokken. Sænk pirken hurtigt ned til bunden, hvor torsken opholder sig og jager sit bytte. Bevæg pirken rytmisk op og ned for at imitere et byttedyr. 

Pirken "danser" nederst i vandsøjlen og med lokkende bevægelser udløser den hugget hos torsken. Alt efter hvordan pirken bevæges, kan den af torsken opfattes som bytte der er på flugt, eller et bytte der er skadet og bevæger sig underlig. Hvor kraftigt og højt der skal løftes er forskelligt. Jeg foretrækker at lave små korte hurtige jiggende "spræl" helt nede på bunden. Tit er det en god ide at variere, så man giver nogle høje løft efterfulgt at de små nøk. Prøv lidt forskellige bevægelser og se hvad der lige virker på dagen.


Sådan fiskes der til skipper igen ringer med klokken for at flytte båden til et nyt drev.


Hug
Torsken hugger forskelligt alt efter dens hugslyst. På dage hvor huglysten er høj vil den hugge pirken hurtigt, kontant og voldsomt. Krogen vil disse dage sidde dybt i mundhulen. Til tider helt nede i svælget. 
Andre dage er torskene yderst forsigtige og kræsne. De kan være rigtig svære at få til at hugge. Den opmærksomme fisker vil mærke nogle små stød mod pirken og gøre modhug. Det viser sig efterfølgende at krogen har sat sig på ydersiden af munddelene. Det er fordi at den forsigtige torsk egentlig ikke er har huglyst, men en god lille lokkende pirk skal alligevel undersøges. Torsken undersøger sit bytte med sine skægtråde og puffen med snuden. Et samtidigt modhug vil kunne kroge torsken på ydersiden.


Valg af pirk

En pirk er en tungere imitation af fisk med enkrog monteret nederst. Pirkens vægt kan spænde helt fra de lette kastepirke på 40-60 gr. op til de tungeste bulepirke på 500-800 gr. De fleste pirke er støbte og har et øje i hver ende. I øjet sidder en splitring som nederst monteres med en trekrog og øverst monteres til forfang eller hovedline. 
Årstiden, vejret og strømforhold gør at visse pirke fisker bedre end andre. For det første er der størrelsen på pirken. Des tungere pirken er, des mere plumpe og døde vil dens bevægelser være. De mindre pirke vil bevæge mere levende og flaksende i vandet. Torskene reagere helt klart bedst på de levende og flaksende bevægelser. Det er derfor en god ide at have et lille udvalg med af pirke fra 100 gr. op til 400-500 gr. Desværre kan vi ikke altid fiske med de små og lette pirke, for der skal ikke meget strøm og vind til, før at båden driver så kraftigt at man ikke kan holde pirken ved bunden. Des større afdrift - des mere vil en let pirk blive i det midterste/øverste vandlag og fiske horisontakt fremfor vertikalt.

Det duer jo ikke, for torskene opholder sig og jager ved bunden. Derfor må du finde frem til den rette vægt. Vælg den letteste pirk du kan holde bund med.Udover vægten på pirken kan farven have indflydelse. Afhængigt af årstiden jager torsken forskelligt bytte. Det kan så være en god ide at bruge pirke i samme farve som årstidens byttedyr. Det skal dog siges at jo dybere der fiskes des dårligere kan fiskene se farvene på pirken. Klassiske farver til torskefiskeri er sort/rød - gul/orange - gul/grøn og sølv/sort samt sølv/blå. Er du i tvivl så ring til den turbåd du skal med og få råd om vægt og farve. Skipper vil have en ide om vanddybde, strømforhold og vejr. Udfra dette vil han have forslag til det bedste endegrej til turen.

Stangen
Stangen til pirkefiskeri er typisk en 7-8 fods stang i vægtklasse 12-20 lbs. (evt. 20-30 lbs.) Jeg foretrækker de lette vægtklasser. Disse stænger er mere følsomme og og langt langt sjovere at fighte fisk på. Mit pirkefiskeri er 95% med 12-20 lbs stangen. Den lidt bløde 12-20 lbs. stang er mere følsom og gør det til en fornøjelse at fighte fisk. Samtidigt er den mere eftergivende når fisken rusker. Dette kompenserer for den uelastiske fletline, som næsten alle bruger til pirkefiskeri. I skrivende stund [2013] er der adskillige bud på gode pirkestænger. Selv er jeg meget tilfreds med  Daiwa Super Kenzaki og Edge 3776 boat.

Den lidt ældre Daiwa Kenzaki, suværen pirkestang der intet vejer. Produceres stadigt og kan fås for ca. 800 kr

Hjulet
Til pirkefiskeri bruges for det meste multihjul. Det er lidt en smagssag om det skal være med eller uden linefører.
Hjul med linefører lægger pænt linen på rullen, så det behøver man ikke tænke på. Man kan bruge lineføreren som tæller så man ved hvor dybt man fisker. Hjemmefra måler du hvor mange gange lineføreren skal vandre for at det giver en meter. Fx 3 gange. Skipper ringer og siger at der står fisk på 10 meter. Så er det bare at fire ned og tælle hvornår lineføreren har gået 30 gange. Så fisker du lige præcis der hvor fiskene står.
Personligt  foretrækker jeg hjul uden linefører for de er hurtigere. Dvs. at jeg på en turbåd vil være hurtigere ved bunden end de øvrige medfiskere.

Udvekslingen på hjulet fortæller noget om hjulets gearing dvs. dets indrulningshastighed. Udveksling 1:5 betyder at rullen drejer 5 gange, når håndsvinget har været drejet en omgang. 
Jo lavere udvekslings des mindre kræfter skal der bruges på at løfte tunge fisk til overfladen. Til gengæld tager det længere tid. Med mindre man er på decideret storvildt fiskeri, vil et hurtigt gearet hjul sagtens kunne bruges til pirkefiskeri på sundet. Har hjulet en hurtig udveksling vil jeg også kunne rulle pirken til overfladen hurtigere. Det kan nogen gange give et ekstra forsøg på inden skipper ringer med klokken.
Størrelsen på hjulet kan være 16 eller 20. Det kan indeholde rigeligt line til fiskeri på sundet. Generelt bruger jeg så let udstyr som muligt. Det er rart at det ikke vejer så meget når der skal fiskes i 8 timer. Dels er det langt langt sjovere at fighte fiskene på lettest muligt grej.

Hjul i prisklasse 1200-1500. Daiwa Saltist og Shimano Torium. Fine allroundhjul både til sundet og nordsøen

I udlandet bruges for det meste kraftige fastspolehjul til pirkefiskeri (Speedjigging) I år har jeg det meste af  sommerhalvåret brugt et Penn Slammer 460 og en Penn jigging stang. Det fungerer ret godt til det tempofyldte sommerfiskeri, hvor vi skal hurtigt til bunden og op igen. 


Linen
Linen der i dag bruges til pirkefiskeri er fletline. Fletlinen har to fordele ift. nylonline. Dens brudkraft er meget højere end nylon. Du kan derfor bruge tyndere line. Tyndere line giver mindre modstand i vandet - des mindre linemodstand des lettere er det at holde bund i strømmen. kraftigere line vil løftes op i vandsøjlen af strømtrykket. Den anden fordel ved fletline er at den, i modsætning til nylonlinen, er uelastisk. Den pirkebevægelse du gør med stangen forplanter sig direkte til pirken, uden noget går tabt i linens elastisticet. Du har langt  bedre føling med pirken, mærker hug og puffen og får et kontant modhug.

Jeg bruger selv Berkley Whiplash i stykkelsen 0,21mm. Den har en brudstyrke på 26,4 kg, og det er rigeligt til pirkefiskeri i Sundet. Man kunne sagtens nøjes med en mindre brudstyrke. Jeg har dog valgt denne fordi den så også er kraftig nok til det helt tunge pirkefiskeri efter stortorsk. Samtidigt kan der ruskes lidt når pirken sætter sig i bunden. Nylon/monofil line bruger jeg kun til trolling, hvor der kan være brug for elasticitet og, ikke mindst, pga.  monofillinernes lavere pris.

Øvrigt grej

Udover ovennvænte er det godt at have en stykke rundstok med. Denne kan du vikle om linen ved bundhug. En kniv er helt uundværlig. Både til at aflive fisken og til at rense den med. Torsk bør omgående aflives ved strubeskæring så blodet løber fra dem. (Hvis du gokker fisken med en priest vil hjertet stande så blodet forbliver i kroppen. En blodfyldt filet er af væsentligt dårligere kvalitet, end hvis blodet har fået lov at løbe fra ved strubeskæring)

En springringstang, poser til fangsten, et par forfang, kaffe og madpakke  -så er du godt kørende. I sommerhalvråret skal du medbringe en køletaske og køleelementer til opbevaring af fangsten.

Placering på turbåden

De fleste af sundets turbåde er godkendt til 22 passagerer. Fiskepladserne er fordelt overalt på båden. Dvs. der er plads i stævn, agterende og på begge sider af styrhuset. Når skipper gør stop til et drev vil han lægge båden så den driver sidelæns mod sin højre side (styrbord side). 

De som står i stævn og agterende vil fiske sidelæns. De som står til højre for for styrhuset fisker mod strømmen (kastesiden) og de som fisker på venstre side af styrhuset fisker med strømmen (pirkesiden).

Som du kan se af figuren, vil pirken fra kastesiden drive med retning under båden. Det duer ikke. Derfor skal fiskere på bådens højre side kaste pirken udaf, fiske mod strømmen og trække op inden pirken driver for langt under båden. Dette behøver fiskerne på venstre side ikke bekymre sig om. De skal blot sænke pirkene til bunden og lade den hoppe til den ikke længere kan holde bund. Uøvede vil klart stå bedst og fiske lettest fra pirkesiden.

Når båden driver, vil strømmens modstand løfte pirken fra bunden. Jeg har forsøgt at illustrere det på nedenstående figur:

Pirken sænkes til bunden 1. og fisker lodret. Strømmen løfter pirken til punkt 2. Nu rammer pirken ikke længere bunden. Derfor skal der afgives line til man igen mærker bunden. Sådan gentager det sig indtil linen er ført ud i position 4 og fisker vandret i stedet for lodret. Selv om du afgiver line, vil pirken ikke længere få kontakt med bunden. Derfor er du nødt til at trække op og starte forfra. Hvor hurtigt dette sker afhænger af strømmen, din linetykkelse og vægten af din pirk.

Forfang og ophængere
Pirken kan kombineres med et forfang der monteres mellem hovelinen og pirken. Der findes et utal af forfang der bruges afhængigt af årstid og hvad der fiskes efter. I sundet bruges sildeforfang, makrel- og torskeforfang. Med et forfang kan du udvidde dine fangstmuligheder. Forfang er et tackel med flere agn. fx. gummiblæksprutter. Ophængeren, derimod, er en enkelt agn. fx. torskeflue eller lille gummijig, der monteres et stykke over pirken. På dage hvor torskene er forsigtige kan man opleve at det kun er ophængeren der fanger. 

Den røde Flutterbug er en fantastisk ophænger på dage hvor torskene er forsigtige og kræsne

Andre dage tager de alt. Så er det med at begrænse antallet af kroge på sin line, for det er ikke sjovt at have 5 torsk på 5 kroge. De kan være rigtig rigtig tunge at trække op. For det meste vil de have snurret rundt og bragt linen i uorden så det tager lang tid før man atter er fiskeklar. Ved køb af forfang bør du være opmærksom på kvaliteten af svirvler og låse samt tykkelsen af linen. Der er ikke noget værre end at tabe sit livs torsk, pga en for svag blinklås. Vær kritisk og skift til en kraftig lås eller endnu bedre; erstat låsen med en svirvel og sæt denne direkte i pirkens springring.