Sensationel fangst af sværdfisk i Lommabugten

En svensk garnfisker fik en noget overraskende fangst i sit garn i morges. En 2,13 meter lang sværdfisk på 40 kilo. Læs mere om den sensationelle fangst på Skånskans hjemmeside http://www.skanskan.se/article/20120904/NYHETER/120909914/1023/-/40-kilos-svardfisk-fangad-i-lomma
Man kan ikke lade være med at tænke på de monsterhug der ind i mellem meldes om. Samme gælder når vi ser stimer af hornfisk piske forskræmte i overfladen. Udover marsvinene svømmer der noget stort rundt under sundets overflade. En sjælden gang i mellem dukker en en af disse sjældenheder op som i dag i Lomma.

Uge 34 - Tunfiskeri i Kroatien - The best job in the world!

Er netop hjemkommet efter en fed tur til Kroatien sammen med min gode fiskeven Arne Biering.

Vi tog til Jezera og benyttede Predator Game Fishing (Vladimir Pezo). Ham havde Arne fået anbefalet af nogle danske fiskere, der har været på flere tunferier i Jezera. Vladimirs familie driver i øvrigt et lille hyggeligt familiepensionat til yderst rimelige priser.

Vi ankom lørdag d. 18. august og dagen efter var vi tidligt om morgenen på vej ud gennem det Kroatiske øhav mod en god off-shore plads. Forinden havde vi fisket makrel til agn lidt tættere på land.

Metoden foregår i korte træk på følgende måde. Der sejles langsomt og på ½-1 km udlægges der et spor af friske sardinstykker. Når Skipper råbte "Chumming" betød det at vi skulle klippe sardinerne i småstykker og smide dem spredt rundt om båden. Meget hurtigt blev vi bekendt med sætningen "No chumming - no tuna". Der blev på en heldagstur brugt 3-4 kasser sardiner til chum.

Derefter slukkes motoren og man driver tilbage over sit sardinspor. Krogene agnes med hel sardin eller makrel og sænkes som løsline ned på forskellige dybder. Den totale dybde var ca. 200 meter.

Et par af linerne belastedes med bly for at fiske ekstra dybt. Så bliver der løbende kastet lidt sardinstykker overbord mens der holdes nøje øje med ekkoloddet.

Så kommer det sværeste.. tålmodighed, tålmodighed og mere tålmodighed.

Sådan ligger en lille flåde af tunfiskerbåde spredt over et større område, mens sol og lav vind virkelig udfordrer ens evner til at tolerere varme.

"Look. Big Banana", råber Skipper. Vi lærte meget hurtigt at tyde ekkolodet og genkende signalerne fra tunfisk, som kaster et meget tydeligt signal retur.

Så snart der er fisk på loddet ændrer stemningen sig fra afventende til hektisk. Der kastes lidt sardinstykker ud. Linernes hejses og sættes omgående ud så de langsomt daler ned sammen med nye sardinstykker.

Det er virkeligt imponerende at følge tunfiskene på skærmbilledet. I løbet af få sekunder kan de skyde 50 meter op gennem vandsøjlen.

Linerne er sat og vi afventer tålmodigt. Bemærk hvor rolig søen er. Så vindstille var der stort set hele ugen. lækkert, men nogle gange manglde der lige en sval brise med lidt luft som var køligere end de ca. 40 grader.

Vi fisker på 95 Fathom (1 fathom = 1,8288 meter). På billedet til højre jager 3 tunfisk på 50-60 meters dybde.

Vi får hug på en af stængerne og jeg får æren af at fighte den første fisk. Det er en mindre fisk og (skal jeg senere erfare) giver langt mindre modstand en tunene. Jeg får den så tæt på båden, at Arne mener at kunne se der er tale om en mindre sværdfisk. Vi blev aldrig helt sikre, for sekunder efter var den tabt. Den havde fået viklet sig om en af de andre liner. Sådan lærte vi at de øvrige liner skal HURTIGT op når der er "Fish-on".

Herefter går der lang lang tid uden hug. Ind i mellem ser vi en enkelt mindre tun på loddet. Den stiger op til de 40-50 meter. Spiser sardinerne for igen at forsvinde. Sådan går der mange timer indtil Vladimir råber "many tuna down", Bang, siger det og det enorme multihjul skriger, mens fisken tager et udløb på ca. 100 meters penge. Der tagers liner op. Der chummes yderligere sardiner for at holde de øvrige tun til og der flyttes stænger. Jeg fighter den mindre tunfisk og mærker hurtigt, hvorfor de siger at tunen giver den bedste fight af alle fisk. Der trækkes om kap om hver lille centimeter. Pludseligt svømmer den mod båden og så skal der rulles hurtigt - sindsygt hurtigt.

Ved båden ændrer fisken ide og så tager den et monsterudløb lige lodret nedad. 30-50 meter dyk på det der føles om ingen tid. Sådan kan der gå adskillige gange. Bedst som man tænker at fisken er træt, får den igen hjulets knarre til at skrige. Ca. halvvejs gennem min fight skriger snarren fra et af de andre hjul. Double strike, råber Vladimir, og kort efter står Arne og jeg med tun på hver sin stang. Følelsen er ubeskrivelig.

 
Når tunen er ved at være træt svømmer den i cirkler mens den langsomt giver op og nærmer sig overfladen. Fisken sikres med en harpun. Herefter aflives den med et snit ind i dens blodorgan, midt på kroppen.


I korte træk kan fiskeriet sammenlignes med havmedefiskeri efter dens fjerne slægning, makrellen. Alt skal bare ganges med 100. Udstyret, spændingen, fiskens power, fighten (specielt fighten) adrenalin rushet. Det hele... og ikke mindst glæden ved at fange en af havets konger.

En af de andre dage var det så varmt at det krævede en dukkert. Der havde været sindsygt stille og den halve dag var gået uden en neste fisk. Vi hopper i vandet og laver en del støj og plasker i vandet. Det var lige det der skulle til, for få sekunder efter er der hug. Arne sætter sig i fight stolen og nu ser vi at det ikke kun er tunene der er nysgerrige og tiltrukket af vores plasken i vandet. Ca. 20 meter fra båden dukker der et par sorte rygfinner op af vandet. Der var tale om blåhajer, som denne dag ikke kom båden nærmere. To dage efter gik en gruppe på 5-6 hajer til angreb på en af nabobådenes chum-pose. Derefter fik de en +200 kg haj på krogen. Det medførte så badeforbud resten af dagen.

På 4 ture fik vi i alt 11 tun. De to af dagene gav kun en enkelt tunfisk. Den ene af disse dage fiskede vi kystnært efter en megastor tunfisk som skipper anslog til ca. 150-200 kg. Den anden "tynde" dag var der helt vindstille og vi drev stort set ikke. Min største var ca. 45 kg. Arne fik to over 60. De var satme store -  Se selv!

Udover tunene havde vi et par giftige fisk oppe. Meget yndefulde sorte pilrokker og en mindre "poison spiderfish"

Udover fiskedagene brugte vi en dag på snorkling og samt en dag på udflugt til nationalpark Krka (udtales som det staves) Et virkeligt smukt sted hvor man kan bade i vandfaldene.

Omgivelserne gjorde kun turen ekstra god. På pensionatet blev vi om aftenene bænket på et langbord sammen med de øvrige (stam)gæster og familien. Vi drak fatters hjemmebryggede rødvin og spiste vores fangst direkte fra grillen. Vladimirs firma er ikke en turbåd. Han er erhvervsfisker og man kan som fisketurist tage med ud og fange fiskene. Derfor oplever man alt hvad der medfølger. Frustrationen over manglende fangst, glæden når det går godt. Trætheden når man, efter 10 timers fiskeri, sejler i den sene aften for at aflevere fisk til sine aftagere på  de forskellige øer. En helt i gennem autentisk oplevelse af alle sider af fiskeriet på godt og ondt. Som Vladimir selv omtaler sit arbejde:

"This is the best job in the world"

14. August

Har læst de fantastiske beretninger om suværent torskefiskeri her den seneste tid, hvor jeg ikke har haft mulighed for at tage på vandet. Landskronabådene beretter om at torskene nærmeste "sprøjtede" op af sundet. Så Morten og jeg tog afsted for vejrudsigten var ualmindelig fin. Vi startede ved Barsebæk, hvor der på afstand både var småbåde og nogle større der lignede uofficielle turbåde. De fiskede dels på de mange sild der var i vandet, men dyrkede også drivfiskeri over Barsebæk renden hvor de fangede enkelte småtorsk. Vi tog et enkelt træk eller to og så satte vi kursen mod midtsundet og dets torskebuler. Da vi kom frem fandt vi meget små buler. Vi ver en lille håndfuld småbåde samt Emma fra Landskrona og den lille turbåd fra Lomma. Det blev til lidt torsk, men desværre ikke noget der tilnærmelsesvis kunne matche de forgående dages fiskeri. Hen ad aftenen tog vi plads over vores makrelspot udfor Købehavn. Der fik Morten en håndfuld makreller og sild, mens jeg måtte trække en nulbon.

Jylland

Har været et par dage i Jylland og fiske put & take sammen med min gode ven Arne, som har rimeligt godt styr på put fiskeriet. Jeg fik lært en del og prøvet forskellige metoder af.

Vi fiskede i 3 forskellige søer og det gik ret godt. 
I øvrigt var Arne netop kommet hjem fra fiskeri i Norge så jeg fik smagt Helleflynder for første gang. Lækker fisk

27. juli varme, fiskeri og bugsering

Har været på medetur hele eftermiddagen. Hornfiskene er kommet og de er mange, de er store og de fighter så det er en fornøjelse. Fik lige mængder hornfisk og makreller.
Midt på vandet kom jeg til at drive lidt tæt på en anden båd med et (temmelig) ældre ægtepar. Her følger ordvekslingen:

Mig: Har i fanget noget?
Dem: Hva?
Mig: Har i fanget noget?
Dem: Ikke en skid.
Mig: De står på 12 meter.
Dem: Nej her er 22 meter
Mig: Nej fiskene står på  meter.
Dem: Nej her er 22 meter!
Jeg håber de endte med at fange noget. Det er sgu fint at folk i den alder stadigt har mod på at sejle ud og fiske.


Under Knippelsbro sejlede jeg forbi et par, der padlede i en lille gummibåd. Deres el-motor var stået af så de kom med på slæb. Det viste sig at være naboer fra en nærtliggende husbåd. De ser glade ud på billedet. For det første sparede de en laaang padletur til Fisketorvet. For det andet havde aldrig prøvet at sejle så hurtigt i deres gummibåd :-)

25. Juli

Var med Morten og Lauge en tur oppe på sommerpladserne. Vejret var fantastisk og vandet næsten blikstille. Torskene var ikke så meget i stødet. Til gengæld var der en enorm stime sild, som havde tiltrukket et par flokke marsvin og sågar en sæl spottede vi også. Der skulle søges efter torskestakkene, som stod i meget små klatter hist og pist.
Lauge fik dagens største




På vejen hjem tog vi et sats efter makrel. Det gav en god spandfuld.

22. juli Sundtur og makrelfest

Tog en tur over sundet efter torsk. Dem var der ikke nogen af. Til gengæld var der sild.

Pludseligt virkede bølgerne lovligt store og jeg sneglede mig hjemad. Halvvejs over sundet blev vandet roligt. Jeg havde tobiser med og to spots jeg vil affiske for hvarrer. Spot nummer et var overplastret med ålegræs. Spot nummer to gav ikke flade i første drev. I andt drev supplerede jeg tobis rigget med en stang mere. På denne satte jeg et almindeligt fladfisketackel med sildestrimler. Kort efter var der hug. Med en hvis spænding trak jeg op. Til stor overraskelse havde en ½-kilo makrel snuppet sildehapsen. En stang mere blev rigget til med slidehapser og så blev det sjovt. jeg havde ramt en lille stime og med løs bremse på bonitostangen var det svært at holde smilet væk.

½ kilo makrel. Kunne ikke stå for en sildestrimmel  fisket på bundtackel