Børn + madpakker + fiskegrej + roligt vejr = skøn tur |
Ved formiddagstid sejlede vi ud gennem københavns havn.
Gode venskaber har det med at opstå på vandet |
Fuldt lastet med grej, madpakker, orm, slik og forventningsfulde børn. Der er masser at kigge på undervejs og der var også lige tid til en lækker sandwich.
Mille og den pink "Tryllestav" |
Nu er det ingen større hemmelighed at vandet lige ud for Københavns havn, kan byde på forrygende fladfiskeri når det er sæcon. Så efter kort sejlads var vi klar. En efter en blev de 4 stænger sat. Der var vel knap gået et minut før "Tryllestaven" hoppede. Mille måtte have hjælp til at holde fiskestangen, men langsomt og egenhændigt fik hun rullet fisken ind. En fin mellemstor ising kom op af vandet. En glad Mille blev fotograferet men hun ville ikke lige holde fisken.
Milles første fladfisk |
Knap havde Mille fået sit livs første fladfisk før Buster, med sindig ro kunne meddele - "så er det fisk på min stang". Buster havde godt styr på det og kort efter stod ham med en virkelig fin skrubbe i hånden.
Busters flotte skrubbe |
Efter et stykke tid havde alle fanget fisk undtaget Oscars stang. Den var som den eneste monteret med hvide perler. Det skiftede vi ud til et med røde rørfluer og så begyndte der heldigvis også at ske sager på hans stang.
Da der var flest flade og få torsk blev torsken børnenes foretrukne fangst. Pelle satte hutigt trumf på med en fin stegetorsk.
Pelles meget fine torsk |
Mille fighter torsk (med lidt hjælp) |
Ok far. Jeg skal nok holde den, hvis jeg må låne dine handsker og får 6 vingummi colaer |
Der var gået en del konkurrence i de store drenge. Det stod helt klart at Busters hold førte stort. Både på antal landede fisk og ikke mindst på størrelsen af de flade.
Så fik Oscar et alvorligt hug på sin stang. En god fisk, som med de velkendte torskerusk i stangen, sendte besked op om at denne fisk ikke havde tænkt sig at lade sig fange uden kamp. Oscar betvivlede et kort øjeblik om han kunne klare den, men det kunne han :-) En rigtig fin torsk omkring 2 kilo fik Oscars humør i top.
Men det var tid til at sejle hjem, for kl. nærmede sig 16 og solnedgang. Heldigvis var der en pose slik tilbage så ingen af ungerne blev utålmodige på vejen ind.
Vi rundede en fantastisk dag af med et aftensmåltid ungerne selv havde valgt. Fiskefilet med fritter - naturligvis, og gæt hvem der sov rigtig godt efter en lang dag på vandet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar