Blogindlæg af Morten Hansen
Alexander Lindholmer Nepper havde inviteret til ”Fang din nytårs-torsk midt i København” den 29. december. Fra 10 til 16
Alexander Lindholmer Nepper havde inviteret til ”Fang din nytårs-torsk midt i København” den 29. december. Fra 10 til 16
Alexander gjorde det ikke sværere end det er. Han skrev til myndighederne og fik det svar at det måtte han da godt stå for, hvis han fik lov af lodsejerne, så han skrev rundt og fik JA fra tre af dem. Resten hørte han ikke fra, men det var nok. Så kunne dagen skydes af sted, der blev ligeledes lavet en sponsoraftale med Jans lystfiskershop om grej til en præmie.
Fiskeriet skulle starte kl 10.00 ved Kvæsthusbroen, tæt ved Amalienborg, det er lige nord for skuespilhuset der igen er lige nord for Nyhavn som de fleste nok kender. Altså kunne det ikke være mere centralt i Københavns havn.
Alexander forklarede lidt om dagen, han var vist også på lidt før 10.00 men folk kom dryssende stille og roligt i løbet af dagen og nogen gik hjem før 16.00. Sådan som det nu er til den slags events, meget stille og roligt og hyggeligt.
Der var lavet lidt testfiskeri dagen før og det havde set meget lovende ud. Med torsk op til 3 kg.
Efter velkomsten, spredte folk sig rundt ved havnen.
Der gik ikke længe for Marius havde fået en flot fisk på 2,4 kg, et sted alle måske ikke ville være startet. Stærk start fra de to unge, der havde helt styr på grej, fiskepladser mm.
Mindre havørred som blev genudsat. Foto af Emil Søndergaard Hansen
Det gik fint, stille og roligt kom der fisk op. Nok ikke helt i samme tempo som testfiskeholdet dagen inden. Men tydeligt at der var gode chancer for en fin nytårs torsk, langt de fleste fisk lå på 1,5-2 kg. Dejlig spise fisk.
Nogen prøvede at fiske med orm eller reje på bunden, det resulterede i flere flotte fladfisk der røg ud igen, da man jo ikke må tage bundlevende fisk i havnen, som fladfisken jo er.
 |
Dagens højdepunkt må være, da Henrik fik kroget en fin 2 kilos fisk lige op ad havnebussens stoppested ved nyhavn/skuespilhuset. Det var lige inden havnebussen lagde til, så de folk der skulle stige af og på havnebussen fik den fine fight på det lette grej.
Her så man virkelig hvad havnefiskeriet kan! Turister, børn og voksne i alle aldre stoppede op og var meget begejstrede.
Der var udenlandske turister der klappede. Alle skulle de have en masse billeder og alle var tydeligt imponeret over, hvilke fisk der kan fanges her midt i byen.
Jeg gik en tur langs en god del af det stykke havnekaj, hvor der måtte fiskes fra.
Det var en kæmpe fornøjelse, at se familier med børn der fx kunne have løbehjul med og underholde sig på forskellig vis, hvis ventetiden på en torsk blev for lang.
Det var en kæmpe fornøjelse, at se familier med børn der fx kunne have løbehjul med og underholde sig på forskellig vis, hvis ventetiden på en torsk blev for lang.
Det var ligeledes en fornøjelse at se folk med gangbesvær kunne komme frem til fiskepladsen uden problemer. Ikke mindst se de mange fiskere snakke sammen og først og fremmest snakke med de folk der kom forbi som en del af deres dagligdag men ikke kunne lade være med at stoppe op og snakke med fiskerne. Det satte mange samtaler i gang som man ellers ikke ser midt i byen mellem fremmede.
Mange samtaler startede med de klassiske: ” hvad kan man fange” ”Kan alle bare komme herned? ” Der var tydeligvis interesse for fiskeriet. Men en del samtaler fortsatte over emner om at, det var skønt at vandet var blevet så rent og om natur og miljø generelt.
Det var meget tydeligt at fiskeri, midt i Danmarks hovedstad, satte mange tanker i gang hos de fremmødte fiskere, men i mindst lige så høj grad hos alle de mennesker der kom tilfældigt forbi.
Fælles for alle var at det skete med et stort smil. Jeg så ikke en der så skævt eller surt på fiskerne.
Jeg hørte til folks fangster. Der kom også lidt sild op på kajen (der kunne sikkert være kommet mange flere hvis folk havde fisket efter dem). Der var som sagt fladfisk som blev genudsat. Så blev der taget et par mindre men flotte havørred. Og selvfølgelig torsken, som det egentlig handlede om. Jeg hørte om nogen der havde fået 3 torsk, et meget forsigtigt gæt vil være at jeg vil tro at det var hver anden der fik en fisk i gennemsnit.
 |
| Fiskelykke - Foto: Anders Kirk |
Jeg måtte gå midt på dagen, men den var jo slet ikke slut, for kl 16 var der officiel afslutning på fiskeriet.
Her kom Marius ind i billedet igen – trods 200 mand til at jagte ham og mange fine fisk, så holdt Marius’ torsk fra start til slut. Tillykke til ham!
 |
| Marius med dagens vinderfisk. Godt gået !!!🎣 |
En ting der er meget vigtig og som alle må tænke over, var at folk fik ryddet op efter sig. Det er selvfølgelig en forudsætning, hvis der skal laves mere fiskeri i havnen, at alle forstår at det kun sker hvis fiskerne ikke er til gene for andre, det var de ikke denne dag. Det var dejlig at se!
 |
| Albert og Aksel gjorde det godt :-) Foto af Johnny Mark Jensen |
Fiskeriet i havnen er spændende. Der er helt sikkert pladser, der giver flere fisk end andre og som alt andet kan havne fiskeriet forfines og man kan optimere, (fx bliver cyklen hurtigt en vigtig del af udrustningen )
Men først og fremmest er havnefiskeriet for alle. Fisken jager lige nede langs bolværket, du behøver ikke være dygtig eller ha det helt rigtige eller dyrt grej.
Her kan familier med børn, unge mennesker og ældre med gangbesvær være med.
Det er folkeligt, det er skønt og giver liv og får folk til at snakke sammen.
Tak for den skønne dag til alle der mødte op og ikke mindst Alexander for at arrangere dagen.
Sundfiskerne vil fremadrettet arbejde for at få mere frit fiskeri i Københavns havn.
 |
| "Den unge dame på billederne er en polsk dyrlæge, som for første gang i sit liv, kastede noget i vandet. Efter 1½ min. råbte hun, 'jeg har fået fat i noget'. Tro det eller ej, en havørred , som lige akkurat holdt mindstemålet. Foto og kommentar af Thomas Membrum |
Personlig anskuelse og holdning til fiskeriet i havnen
af Morten Hansen
Personligt syntes jeg det er fantastisk at dagen blev til noget, det syntes jeg af mange grunde.
Først skal man se på vandet. Det er klart at bunden i Københavns havn har lidt meget under forurening. Især i perioden fra 1940’erne og frem til 1990’erne. Derfor skal man ikke tage fisk, der opholder sig på bunden af havnen hele deres liv. Men de fisk der trækker igennem og kun er der i kortere tid som torsk, hornfisk, og havørred kan man roligt spise. Vandet i havnen er rent, det bliver testet jævnligt og det er sprit klart. Det er fantastisk at se de forbedringer af vandmiljøet der er sket i havnen.
Så er der alle de sociale aspekter. For mig er det langt det største og vigtigste i snakken om fiskeriet i vores havne. Hvis man først er blevet lystfisker, så er man villig til at transportere sig langt, til lands til vands og i luften og bruge mange penge for at komme ud til fiskevandet -
Men hvis vi spoler tilbage, der hvor den enkelte selv skal fanges af interessen for lystfiskeri. Så kræver det at der er fiskevand tilgængeligt. Her spiller havnen en vigtig rolle.
Jeg selv kommer fra Svendborg, hvor vi kunne gå 5 min, ned på bådebroen og fange torsk, hornfisk, fladfisk og havørred. Senere boede jeg i Jylland i en landsby, som var delt af den lokale å. Igen havde jeg 5 min til fint fiskevand. Begge steder blev man også fanget af at man kom cyklende i byen og så andre fiske, så fik man en snak og interessen udviklede sig
Albert og Aksel lander frisk nytårstorsk - Video af Johnny Mark Jensen
Er man fra Danmarks klart største by – hvor hver 5. dansker bor, så kan der være mere end 5 min til noget fiskevand. Det er ok, det er der mange steder. Men når jeg tænker tilbage på de gamle Jens Ploug Hansen fiskebøger, med de gamle sort-hvid billeder af lystfiskere på havnene og på mine fisketure til havnene, primært langs den jyske vestkyst, men sådan set i hele Danmark i mine drenge år. Så er der noget charmerende over fiskeri på vores havne. Der er noget helt specielt her, hvor vores infrastruktur i form af havne og kajanlæg, broer og veje flettes sammen med vores natur i form af klart vand og fisk.
Det er let tilgængeligt. Man behøver reelt ikke skift tøj for at stå med en kastestang og et blink.
(min mor syntes måske noget andet, især hvis vi havde fisket med orm eller sildestykker)
Men lige her, på havnen i byen, sker der noget andet end der sker ved den lille bæk eller hemmelige mose. Lige her skal man ikke trække folk ud, for at de kan se hvad noget af lystfiskeriet går ud på.
Her er det lystfiskeriet der kommer til den del af befolkningen, der endnu ikke er ramt af lystfisker bacillen, for at blive ved JPH. Og det er måske ret relevant at blive ved Jens Ploug Hansen her, fordi han fangede en masse mennesker og også mig, som dreng, i starten af min lystfiske karriere. Han forstod nemlig også at fiskeriet ikke altid skulle handle om drømmefiskeri langt væk, det skulle også handle om det fiskeri vi alle kunne komme til og forholde os til. Fx. det på molen og havnene rundt i landet.
Lige her vil flere unge piger og drenge kunne få deres introduktion til lystfiskeriet, end noget andet sted, fordi fiskeriet kommer til dem.
I en hverdag, hvor alt skal gå stærkt og være bekvemt, kan det være svært at fange de unges interesse for lystfiskeri og natur. Der er det vigtig at komme til dem i deres verden. Når folk først er fanget af fiskeriet og fællesskabet, skal de nok komme af sted ud i ”den rigtige” natur.
Her på havnen behøver det ikke være så omstændigt. Har du et par timer er det at gribe taske og stang- op på cyklen og afsted- og hjem igen.
Det samme gælder selvfølgelig alle andre. Især folk der ikke kommer så let rundt, af den ene eller anden grund, kan i havnen få adgang til rigtig meget fint fiskevand.
Og så starter lystfiskeri bare rigtig mange samtaler, der er noget ved lystfiskeri der får folk til at snakke. Jeg har boet i København i mange år og det er altså ikke tit folk snakker til fremmed. Slet ikke uden at den person der bliver talt til, ser nærmest undrende,” snakker du til mig?”.
Men står der en med en fiskestang, så starter snakken bare rigtig hurtigt og løber nemt i mange retninger.
Samtidig skaber det mere liv på havnen. Havnefronten i København er blevet rigtig flot, men mangler lidt liv nogle steder. Der giver det faktisk noget hygge og stemning når folk står og fisker og falder i snak.
Det er fantastisk! Mere af det, ikke mindst i København – Og lad folk se hvad vores havn kan.
Hvor intet andet fremgår er fotos af Morten Hansen
😂
