88 cm pragttorsk på ca. 11 meter vand |
Der findes masser af forårstegn, men det mest sikre af dem alle er når vandtemperaturen sådan ca rammer 6 grader C. Torskene er færdige med at yngle og trækker nu ind på det lave vand hvor deres livret, krabberne, har indfundet sig. Når som helst begynder børsteormene at sværme og det lave vand forvandles til et kæmpestort tag-selv ædegilde. Det er lige før at fiskene blot behøver åbne munden for at fylde maven.
Mit eget fiskeri er kommet sent fra start pga. vejr og influenza.
Men endelig har jeg fået taget hul på fiskeriet og startet op ved København, hvor vandet lige nu er krystalklart. På en vindstille dag kan man tydeligt se bunden på 8-9 meter vand.
Sølvblank "Mølle-ørred" |
Jeg har trollet med fortrinsvis grønne og blå farver. Store blink, små blink, rørfluer og apex. Agnene er blevet sat i forskellige dybder og så skulle det blive spændende at se hvilken agn der virkede godt og på hvilken dybde fiskene helst huggede.
Der har ikke helt været system i det, ligesom der har ikke været en favoritagn. Torskene jagede højt og huggede på overfladeagn og havørrederne huggede på de dybtgående agn.
Mindre fisk har hugget på de helt store Toby magnum og større fisk tog den lille rørflue.
Hotte agn til marts. Fra venstre custom trollingblink - UV blå Toby 60 gr. - Hvid/sølv rørflue |
De blå agn har virket bedst. Især den custommalede stribede herover. Fisket højt i vandsøjlen efter en sideplaner har den været giftig. Udover denne har det været Toby Magnum, Blå toby 60 gr., custommalede SG Flat Jacks og hvid/sølv rørflue.
Maveindholdet i torskene har været meget forskelligt men tidligt i måneden var det krabbe og sild. Først på måneden var havørredernes mave helt tom.
D. 21 marts, kort før fuldmåne begyndte børsteormene at sværme. Mens det var vildest fangede vi en torsk der slet ingen børsteorm have i bugen, men derimod var den fuld af hundestejler, tanglopper og fjordrejer. Det skal dog siges at vi ikke fik mange hug på trollingagnene den dag, så de flestte fisk har nok stirret sig blinde på børsteormene.
Maveindholdet fra månedens største torsk. Krabbe og sild i str. L. og Toby Magnum som den huggede på |
Her har vi fisket dem på de sædvanlige pladser over 7-9 meter vand. Man skal naturligvis huske at skrubbehunnerne er fredet, men i realiteten bør man genudsætte alle skrubber og lade dem få mere sul på kroppen til de udgør gode spisefisk.
Skrubberne foretrak, som de plejer, tafser med gul/grønne farver.
Bedste skrubbe jeg har fanget i marts var en 42 cm lang han.
Isingerne er derimod i fantastisk kondition. Fuldfede og faste i kødet. De går meget aggresivt til agnen og leverer underholdende fight. Brug let grej og sæt bremsen en anelse løst. Så er underholdningen garanteret.
Marts = vanedannende stærkt underholdende fiskeri efter hidsige isinger og glubske skrubber. |
Vi er endnu ikke stødt på "frimærker" (de små gennemsigtige mikro-isinger). Faktisk har vi kun fanget 1 lille. Resten var i størrelse medium til large.
Månedens foreløbigt største ising er denne fuldfede basse på 32 cm. |
Denne fikse sag har et indbygget frostlegeme i låget, så man kan holde sin agn kølig. Det er naturligvis unødvendigt med de temperaturer vi har lige nu, men når varmen tager til er det ret smart.
Boksen målet 18x11x9 cm og kan sagtens rumme 2 pakker børsteorm pakket i kokosstrøelse
Lige nu er den nedsat fra 129 kr til 79 hos Jaxx.dk hvor du kan finde den på dette link:
http://jaxx.dk/produkter/18-bokse-til-naturlig-agn/35-bait-cooler/