En svunden tid på Øresund

Stor tak til Bent Dam Olsen for et velskrevet tilbageblikket fra en svunden tid, hvor Øresundsfiskeriet var i sin spæde start og miljøet var præget af farverige personligheder.

Historien er krydret med div. stemingsbilleder fra Kbh. havn og den tids fiskeri.

Et tilbageblik på en svunden tid, som nok de færreste er aktive fiskere idag kan huske husker eller har oplevet. Det startede i 60erne hvor jeg sejlede med Sundia bådene fra Gl. Kalkbrænderihavnen i kbh .

Man startede med at møde op kl 7.00 søndag morgen (dengang arbejdede vi osse om lørdagen), stillede sig op i række med sit grej og andre pakkenelliker 
Skipper Stockholm, en stor tætklippet mand og stod oppe i styrhuset på Sundia 1 " også kaldet træskoen " med hånden udstrakt... og forlangte penge før man steg ombord - forklarede med myndig ryst det var bedre vores penge lå i hans lomme som i vores pung når al morgenhalløjet var overstået sejlede han ud et eller andet sted på Øresund stoppede skibet råbte så mågerne fløj baglængs der måtte fiskes vi fiskede og fiskede og fangede ikke en skid - brokkede os han skulle flytte lidt rundt. 

Dengang var der ikke ekkolod og andet som idag der viste billeder af bund - men papirsruller der blev tegnet med tusch han slæbte nu en gammel rulle frem der sansynligvis havde set flere år på bagen frem - forklarede at det var fanden gale mig fisk vi kunne se ?vi fiskede videre i troen på et lucky punch

Tiden er fra dengang vi ikke fik penge overført til banken - men i brune poser med afvejet mønt derfor var mange der havde været på natværtshus bevæget sig ned for at slippe for skideballer hos konen og valgt en sundtur istedet  de fortrak rimelig hurtigt under dæk hvor Stokholm havde sin kone til at lave smørrebrød og bage pandekager og servere som en rasende - dejligt for os det gav mere plads.

Nu sejlede Stokholm igen til et roligt farvand , råbte igen nu må der fiskes  derefter gik han nedenunder og deltog i festen. Meget ofte liggende på knæ på dørken og spille på mundharpe i en mindre brandert der var sgu heller ikke fisk - når nogen dristede sig ned forklarede det stod sløjt til - råbte han nu ku" det fanden gale mig være nok er der vand under båden er der sgu også fisk vi kunne jo bare sætte en krog på pirken eller vi kunne lære at fiske ?

Når dagens trængsler og pinsler var forbi sejlede vi ind igen med eller uden fangst. Når der blev lagt til var det med at få røven med sig og komme i land før alle morgen brandert'ne kom på dæk, beriget med adskillige flere promiller i løbet af dagen. Den var ikke gået i dag. 

[Historien blev bragt i Sundfiskergruppen og medførte en del kommentarer fra andre der kunne huske Øresundsbådende fra København. Herunder et udvalg af de bedste]

Turbådene fra København

Søren Binnerup Ja jeg kan huske, Jeg fangede en Berggylt på ca. 1 kg. med Åge Stockholm, den konfiskerede Han, og sagde Den tilhørte Ham. Betalingen til mig var imidlertid en " sodavand" halv Citronvand og snaps.Jeg kunne næsten ikke finde hjem på cyklen, jeg var kun 13 år. Kan også huske Hans gale hund Sussi, der kun ville gø, hvis man råbte " tak for the" Jeg glemmer heller ikke den hjemmelavede leverpostej på franskbrød, med store fedtklumper i.Uhm.

Søren Mathiesen Åge Stokholm og frue husker jeg fra nogle af mine tidlige ture på Sundet.
Jeg husker tydeligt min første søsyge! Fejlen? Jeg gik under dæk en varm (og stille) sommerdag, men dunsten under dæk!!!
Så husker jeg også en lille detalje: Vi fiskede sild, og der var mange. Så hørte jeg fru Stokholm sige til Åge: "Pandekagerne er klar!" Hvorpå Åge ringede med klokken og erklærede "Vi sejler 20 minutter!"
20 minutter senere var pandekagerne væk, men det var sildene også Humørikonet smile

Carsten Gilder Husker tydeligt fiskene var altid væk når maden var klar så kunne man stå oppe på dækket og spise sin medbragte madpakke og fryse til Åge gad komme op på dækket igen ,og der var ingen der kikkede efter skibstrafikken !

...............

Bent Dam Olsen "... dem som aldrig har oplevet turene med Sundia 1 samt Sundia 2 kaldet " strygejernet " ...  Tror sgu vi er fulde af løgn.

Søren Binnerup Ja skipperen på Strygejernet, hed Knold. Han var en mand på 150cm med størrelse 48 i gummistøvler. Han boede efterfølgende på Sundia II, i christianhavns kanal, i mange år. Vi sejlede som regel aftenture fra 18:00 til 22:00, med Strygejernet. Og fangede som regel heller aldrig noget.

Carsten Gilder Knold boede på strygejernet og den ene gang jeg var med som 13 årig var der ingen der var nedenunder trods vejret da der lugtede som om der levede mindst 25 geder og æsler dernede ! De lange gummistøvler var på selv,om der var 30 gr varmt !

Carsten Faber De sidste mange år boede Knold på båden i Kalkbrænderihavnen ganske tæt på Sundia. Sejelde selv som dæksdreng på Sundia de sidste to år den sejlede.

...............

Bent Dam Olsen selv om det er lidt sent tror jeg at være på sporet. i Tårbæk havn / måske Tuborg havn ?? - en lille kutter der hed ?? husker ejeren var postbud vi kunne sejle med ud for 5 - 10 kr. der kunne være 5 - 6 mand - undervejs blev der sat garn efter flade - så en tur på sundet et par timer og fiske torsk - tilbage og trække garn op - tror jeg husker han blev døbt kaninen når han pissede, men er langt fra sikker når man har fisket så mange år og er 75 ka " man sgu ikke huske alt fra memories lane

Foto: Jens Plough. Hansen

Carsten Gilder En lille tanke kom ind i mit hovedet,hvornår jeg så Åge Stokholm Sundias ejer sidste gang ? det var den 16 februar 1976 og hvorfor husker man lige sådanne en dag ! det gør man selvfølgelig når man var med i en fantastisk dag med den første torsk over 30 kg i Danmarks historien.
Historien er at jeg var skibsdreng på Cleo i weekenderne og på denne hverdag var en skoletræt 16 årig dreng der bare ville fiske! skolebøgerne lå i skuffe på mit værelse og skoletasken var fyldt med pirke (jeg havde stang og hjul stående på båden ) vi skulle sejle med nogle kunder fra Sundia som skulle afhentes i Kalkbrænderihavnen og afleveres der igen .på ven op imod dybet ved Ven råbte John Trab på Skjold på vhf èn om at der var gode lodninger på et sted der var fundet ugen i forvejen (Cleo`s flak) da vi var halvejs deroppe kom en stakåndet John frem på radioen igen VI HAR FANGET EN TORSK PÅ 30KG !! Der var vi ved at besvime allesammen i styrhuset ! dagen gik Skjold fik 10 målere og på Cleo fik vi 6 stk op til 23 kg (på håndline !!!) Den fik fuld hane på Cleo da vi skulle hjem og Åge stod og tog imod og troede at der skulle hygges ombord på Sundia men vi havde ikke sagt noget om den store torsk og vi skulle BARE hjem til Vedbæk for at se 30 kgs torsken. stævnen på Cleo blev lagt imod Sundia og da sidste mand var halvejs ombord blev Cleo sat i bakgear og kursen blev sat imod Vedbæk. På molen lå en kun 113 cm lang torsk på 30kg hvilket monster jeg kunne ikke nå mere end halvejs rundt om haleroden med min hånd så tyk var den ! Resten af dagen husker jeg ikke så klart men min skoletaske lå på trappen op til mit værelse sammen med noget af mit tøj dagen efter.

København Nyt på sundfisker.dk

Jan Kristoffersens København Nyheder, har i årevis været en guldgrube af nyheder og tips, til os der fisker i København området. Efter Fiskeavisens lukning har Jan heldigvis haft lyst til at fortsætte sin vidensdeling. smile-humørik
Du vil fremover kunne finde Jans nyheder på sundfisker.dk.Jan vil opdatere nyhedssiden mindst én gang om måneden, så der altid er frisk nyt fra vandene i Københavns området. 

Kæmpe 2.000 medlems-konkurrence! Kom og vær med!

For 3 år siden søsatte jeg facebookgruppen Sundfiskerne ud fra den ide, at her kunne jeg dele tips og fiskeglæde med mine fiskevenner. Jeg havde ikke regnet med, at vi ville komme op på at blive snart 2.000 fiskevenner. Heriblandt: Kystfiskere, grejbutikejere, havfiskere, madfiskere, havbiologer, C&R fiskere, fluefiskere, nysgerrige, småbådfiskere, juniorfiskere, bulefiskere, medefiskere, repæsentanter fra miljøorganisationer, fiskerejsearrangører, predatorfiskere, politikere, fiskeskribenter, søfiskere, grejproducenter, nybegyndere & eksperter, lystfiskere fra vores nabolande o.m.a. En masse, masse fiskevenner der på daglig basis deler tips, viden og fiskeglæde med hinanden.

For at fejre, at vi snart bliver 2.000 fiskevenner søsætter vi en konkurrence, flot sponseret af nogle af vores aktive, trofaste fiskevenner. Alle kan være med – både nuværende og nye medlemmer – samt, selvfølgelig, den person, som bliver vores fiskeven nummer 2.000.

Præmier

1) Penn Warfare havhjul  doneret af JansLystfiskershop går til medlem nr. 2.000 

2) Okuma Ceymar White kastehjul doneret af Stub-fiskeudstyr.dk, vilkårligt trukket mellem alle, der ’synes om’ (liker) konkurrenceopslaget  på Facebook.

3) Gavekort på 500 kr. doneret af Hvidovre Sport, vilkårligt udtrukket mellem alle, der ’synes om’ (liker) konkurrenceopslaget  på Facebook.

4) Sortiment af hav-endegrej doneret af turbåden Kastrup2 vilkårligt udtrukket mellem alle medlemmer af gruppen.

5) Texas rig kit til torsk doneret af Jaxx.dk, vilkårligt udtrukket mellem alle, der ’synes om’ (liker) konkurrenceopslaget  på Facebook.

6) Slagfaste Meiho-grejboxe doneret af Jaxx.dk, vilkårligt udtrukket mellem alle medlemmer af gruppen.

Endelig deadline for præmieudtrækning på alle præmier pånær medlem nr. 2.000 sker en uge efter at medlem nummer 2.000 er nået.

For at undgå snyd bliver annoncering af de nye medlemsoptagelse fra nu af og skjult, så man ikke kan se hvor mange medlemmer vi er nået op på ;)

Er du ikke allerede medlem, så kan du blive det her https://www.facebook.com/groups/sundfiskerne/

Øresundskonferencen 2016

Af Morten Hansen, Sundfiskerne

Konference for fremtidens Øresund

Christian Sundfisker og jeg var til Konference for fremtidens Øresund i går (03.02.16), her følger et resumè og et forhåbentligt fyldestgørende referat - samt slutteligt et par personlige kommentarer. 

Resumé:
Helt kort, så havde Danmarks Naturfredningsforening indkaldt til en Konference for alle interesseorganisationer i og omkring Øresund. Konferencen skulle sætte fokus på det unikke havområde som Øresund er, og hvordan fremtiden skal forme sig. Underoverskriften var: hvordan kan naturbeskyttelse, erhverv og turisme gå hånd i hånd?
Velkomsttale blev holdt af miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen og derefter var der oplæg fra forskellige forskere og brugere af Øresund, både erhvervsmæssige og fritidsbrugere af Sundet - samt et oplæg fra en svensk politiker. 

De forskellige oplægsholdere gav deres syn på hvorfor og hvad det er, der gør Øresund så specielt og hvad de tænkte om fremtidens Øresund.
I disse tider er der også et økonomisk aspekt i alt og det blev fremlagt, hvad Øresund betyder rent økonomisk, både for dem der driver erhverv og alle de penge der genereres i forbindelse med fritidsaktiviteter i og omkring sundet.
Slutteligt var der paneldebat med 4 politiker; 2 danske og 2 svenske. Undervejs var der mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholdere og paneldeltagere.


Referat (i lang form):
Konferencen blev afholdt af en sammenslutning af forskellige organisationer:
Danmarks Naturfredningsforening, Øresundsakvariet, Marinbiolog.se, Friluftsrådet, Oceana, Øresundsvandsamarbejdet, Danmarks Sportsfiskerforbund, WWF og Greenpeace.

Ud over disse var der en lang række andre mennesker tilstede fra begge sider af Øresund bl.a.:
Biologer, organisationer, foreninger, fonde, DTU, flere akvarier, privat personer, politiske partier, Danske Råstoffer, et ungdomshus, erhvervsfiskere, lystfiskere, kokke og sågar et kloster + meget mere.

Ordstyrer: Janni Brixen
Velkomsttalen: Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen
Oplægsholderne var:
Jeppesen på, Akvarie- og museumschef i Øresundsakvariet KU
Søren Larsen på, Naturvejleder i Naturpark Lillebælt
Gordon Henriksen, Fishing Zealand og Arne Kvist Rønnest, Direktør Esrum Kloster
Anton S. Olafsson, Adjunkt, Ph.D., Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Uversitet
Charlotte Rømer Rassing, Analytiker i Visit Denmark
Jesper Hansen, kok hos Fiskerikajen
Søren Jacobsen, Næstformand i Forening for Skånsomt Kystfiskeri
Anders Tysklind, Direktør i Kosterhavet Nationalpark
Anders Lundström, Kristendemokraterne Helsingborg, Ordfører for Miljøudvalget

Politikerpanel :
Anders Lundström, Kristendemokraterne Helsingborg, Ordfører for Miljøudvalget
Johannes Hecht-Nielsen, Venstre, Formand for Teknik- og miljø, Helsingør Byråd
Milan Obradovic, Socialdemokraterna, Formand for Teknik- og Miljø, Malmö Kommune
Steen Gade, Socialistisk Folkeparti, tidl. MF.


Velkomst

Konferencen startede med indskrivning og kaffe, hvorefter der var velkomst ved ordstyrer Janni Brixen.
Så kom Velkomsttalen fra miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, den var der set frem til med spænding.
Hun havde læst godt på programmet, virkede det til. Hun mente Øresund var et fantastisk sted og der skulle være plads til det skånsomme erhvervsfiskeri, til fritidsfolk, sejlere, dykkere og til lystfiskere for det var vigtigt at komme ud i naturen og bruge sundet, og der var plads til mange flere, mente hun.
Slutteligt mente hun også at der selvfølgelig var plads til råstofindvinding, i dag kom 1% af råstofferne der bliver brugt i København fra Øresund sagde hun. Det skulle der selvfølgelig være plads til i fremtiden, mente hun.
Det forlød at hun havde frabedt sig spørgsmål fra salen inden hun var gået på.
Til sidst sagde hun, at hun desværre ikke kunne blive hele dagen, men hun havde en referent i salen, der ville give hende et fyldigt referat senere.

Natur, eksperterne

Så gik Jens Peder Jeppesen på, han er Akvarie- og museumschef i Øresundsakvariet.

Han gav et kort præcist oplæg i hvad Øresund er og hvorfor Sundet er så specielt. Han fortalte om det fantastiske liv, de mange spændende bundforhold, mange bunddyr, mange planter, forholdet mellem ferskvand og saltvand.
Der kom facts som mange i salen ikke var klar over. Fx at der er koraller i et bælte helt fra Kullen og ned til København, at der er 150 arter fisk i Sundet, og at der visse steder er 2 kg børsteorm på 1 m2 havbund. Og at fiskerigdommen i Øresund er 30-50 gange større end i Kattegat. At Østersøen er verdens største ferskvandshav. Og at det der gør Øresund til noget helt unikt er, at så meget ferskvand skal gennem bl.a Øresund (den resterende del skal selvfølgelig gennem Storebælt og Lillebælt). 

Men der er altså nogen helt specielle forhold der i samspil gør Øresund til noget unikt og derfor kalder Jens Peder Jeppesen Øresund for Nordens ”Great Barrier Reef”.

Ministeren multitasker under JPJs oplæg om Øresunds særpræg

Det kan nævnes at det var her, efter Jens Peder Jeppesens fine oplæg (det første på dagen) at ministeren gik. 

Så gik Søren Larsen på, Naturvejleder i Naturpark Lillebælt.

Der var i programmet, lagt op til, at det skulle handle om muligheder for samarbejde mellem rekreative interesser og myndigheder, for udvikling af et marint område.
Man kunne sagtens se efter hans oplæg at der var mange lighedspunkter mellem de to områder og at det ville være oplagt at have et samarbejde. Selve oplæget handlede nu mest om Lillebælt og deres oplevelser og erfaringer.
Et rigtig fint oplæg fra en mand der tydeligvis var begejstret for sit område og alle kunne se at et samarbejde ville være en god ide.

FRILUFTSLIV

Derefter gik turen til Gordon Henriksen fra Fishing Zealand og Arne Kvist Rønnest, Direktør Esrum Kloster.
De lavede et rigtig fint oplæg omkring værdien af lystfiskeri, en del vil vide at Gordon er en god formidler og god til at at lave en sammenfatning af af de relevante emner, hvis lystfiskeriet vil høres og tages med på råd er det nødvendigt at gøre opmærksom på den værdi der ligger i lystfiskeriet.
Ikke alle værdier kan måles i kroner og ører, hvor vigtigt er det ikke for en arbejder at hun/han kan koble og stresse af, fx ved at fiske, så man er klar til en ny arbejdsuge? Men en del kan måles på omsætning i forbindelse med salg af grej, turbåde, overnatninger fra turister, turister der evt. tager familien med osv.
Det var disse emner der blev fremlagt på en måde, så alle kunne forstå og se, hvor vigtigt lystfiskeri faktisk er, både i almindelighed og Øresund i særdeleshed. Samtidig blev der gjort opmærksom på, at der kun er et lystfiskeri og en lystfiskerturisme, hvis der er et ordentligt fiskeri og igen, at det kræver, at der er fisk der kun kommer, hvis hele økosystemet i Øresund hænger sammen.

Til sidst i deres oplæg ville Gordon gerne invitere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen med på fisketur på Øresund. 

Gordon har før haft tidligere minister Dan Jørgensen med på fisketur og her ville igen på samme måde, være en oplagt mulighed for at se og snakke om Øresund. Hun var dog, noget før dette, draget videre.
Der blev spurgt efter den person ministeren havde sagt, hun havde til at skrive referat og give hende en fyldestgørende beretning om mødet.
Det viste sig dog at der ikke befandt sig nogen med tilknytning til ministeren, i hvert fald ikke da der flere gange blev spurgt efter denne fra scenen gennem et højtaler anlæg.

Nyklækket småplettet rødhaj medbragt af Øresudsakvariet

Efterfølgende gik Anton S. Olafsson på, han er Adjunkt, Ph.D., Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Uversitet.
Hans oplæg handlede mere bredt om værdien af havfriluftsliv i og omkring Øresund.
Han fremlagde undersøgelsesresultater fra en stor undersøgelse hvor man har haft som mål at kortlægge de forskellige aktiviteter i og omkring Sundet. Altså hvor mange og hvordan folk bruger Øresund.
Igen et spændende oplæg der tydeliggjorde hvor vigtig Øresund er, for mange forskellige mennesker. Så var turen kommet til Charlotte Rømer Rassing, Analytiker i Visit Denmark
Hun fremlage hvad turismen betyder for kommunerne. Der er ingen tvivl om at turisme er en meget vigtig del og at der kommer rigtig mange penge inde via turisme, mange milliarder.
Samtidig blev det gjort klart at naturen i og omkring Øresund spiller en betydelig rolle i valget på Øresundsregionen som destination for mange turister.

Hyggesnak i pausen. Her mellem  Naturstyrelsen og Danske Råstoffer

FISKERI

Efter pausen startede Jesper Hansen, kok hos Fiskerikajen.
Han holdt et spændende oplæg, hvor man fik indsigt i hvad muligheder der er for de lokale erhvervsfiskere, der fisker skånsomt i Øresund. Og hvad Lokale og friske råvarer fra Øresund betyder for alle de restauranter i regionen. Han kunne tydeligt se at vi i Øresund havde nogen af de fineste fisk, ikke mindst nogen meget fine fladfisk. Og han kunne fortælle at der var stor efterspørgsel på gode fisk, fanget i Øresund og fanget på en skånsom måde.

Han blev efterfulgt af Søren Jacobsen, Næstformand i Forening for Skånsomt Kystfiskeri (FSK)
Han fortalte om bæredygtigt og skånsomt fiskeri, der er ingen tvivl om at der er mange lokale erhvervsfiskere der ønsker at udbrede det skånsomme fiskeri så man ikke ødelægger naturen man at man kun høster det overskud der er og i konstant harmoni med naturen. Han gjorde noget ud af at forklare hvor vigtigt det er for den del af erhvervsfiskeriet at økosystemet omkring Øresund er i balance.
Det stod klart at der helt sikkert er en fremtid for erhvervsfiskeri i Øresund når det er det syn på sundet fiskerne kommer med.


HVORDAN?

Anders Tysklind var næste oplægger, han er Direktør i Kosterhavet Nationalpark.
Han fortalte om erfaringerne fra oprettelsen af en Svensk-Norsk Nationalpark i Kosterhavet (ligger i Skagerrak ved den Svensk- Norske grænse)

Det var meget spændende ikke mindst fordi vi ikke har Nationalparker i Danmark i havet. Det var spændende at høre om deres arbejde og om hvordan de evaluerede på nationalparken hvert år og hvilken betydning det havde på området. Med status af Nationalpark vil området få mere fokus og der er stor bevågenhed med hvad der sker i området.

Klar besked fra Anders Lundström, Kristendemokraterne Helsingborg

Så gik Anders Lundström på han er fra Kristendemokraterne Helsingborg, Ordfører for Miljøudvalget Han fortalte om Svenske erfaringer og fremlagde hans syn på Øresund og Danmark. Der er ingen tvivl om at svenskerne lige på den anden side, har øjnene rettet meget mod Danmark men samtidig ved at det er folkene i Stockholm der har magten til at ændre de store ting, på den side af sundet.

Svensker er længere fremme hvad angår at passe på Øresund. Der er flere restriktioner og man kan for eksempel ikke få lov til at hente råstoffer på den svenske side af sundet. Det var også tydeligt at Svenskerne gerne vil med i et samarbejde om at sikre Øresund, som den perle det er.

Politikerpanel og debat

Så blev det tid til Paneldebat, I panelet:
Anders Lundström, Kristendemokraterne Helsingborg, Ordfører for Miljøudvalget
Johannes Hecht-Nielsen, Venstre, Formand for Teknik- og miljø, Helsingør Byråd
Milan Obradovic, Socialdemokraterna, Formand for Teknik- og Miljø, Malmö Kommune
Steen Gade, Socialistisk Folkeparti, tidl. MF.

Man kan vidst godt, uden at fornærme nogen, sige at de 4 politiker i store træk ikke var uenige om at vi skalle passe på Øresund.
Der var ikke den store debat i mellem paneldeltagerne eller folk i salen. Det virkede som om at alle tilstede var enige om at råstofindvinding i Øresund skulle stoppes.
Dog mente Johannes Hecht-Nielsen, at der skal suges sand på Lappegrund til sandfodring på de Sjællands nordkyst.
Ud fra deltagerlisten på Konferencen burde der være nogen der var i mod et stop af råstofindvinding men der kom ikke nogen protester når snakken faldt på muligheder for et stop. Det stod dog også umiddelbart klart, at stort set alle fremmødte gik ind for et stop af råstofindvinding .
Det kom frem at svenskerne ikke vidste at svenskerne får sand fra Danmark der er hentet i den danske del af Øresund.
Sten Gade gjorde det klart at hvis der skulle sættes et stop for sandsugningen, så skal der mere til, end en enkelt politiker råber op et sted og en samling mennesker med samme interesse et andet.

Han gjorde det klart at, det der skal til er at samle politikere, eksperter, interesse organisationer, og selvfølgelig få stor folkelig opbakning. Så en samlet lavine ruller med et konstant stort pres.
Så der kommer så meget faglig viden og politisk pondus, bag et krav om stopning af råstofindvinding.

Det kom frem, at der var flere steder i Europa, hvor der var et samarbejde omkring Nationalparker i havet der gik på tværs af landegrænser. Og at det var projekter støttet af EU.
Samtidig står det også klart, at der ikke er samme udfordringer i at lave en Nationalpark (eller anden form for beskyttelses pakke af Øresund) Det er ikke nødvendigvis mindre udfordringer men andre.
Fx omfatter en nationalpark på land, private områder. Det gør den ikke i havet.
Meget groft sagt, så vil en beskyttelse af Øresund, der tillod: skånsomt erhverv, herunder erhvervsfiskeri, alt fritids aktivitet, der ikke havde negativ indvirkning på Øresund, være nem. Man skal bare stoppe råstofindvinding. Så er der trekanten i det nordlige Øresund hvor man må fiske med trawl, det måtte man så se på, om det fortsæt kunne tillades.
Johannes Hecht-Nielsen troede ikke rigtig på en løsning med Øresund som Nationalpark, det ville være for svært at blive enige om rammerne.
De svenske politikere var positivt stemt for en ramme, for beskyttelse af Øresund, i form af en fældes nationalpark, eller lignende. De er i forvejen længere i beskyttelsen af Øresund, så det var nærliggende for dem.
Det var slut på indlæg. Derefter var der reception, med lidt godt fra Fiskerikajen. Receptionen gav mulighed for at snakke lidt med andre fremmødte.



Personlig kommentar (dette står kun for egen regning!):

Personligt havde jeg håbet, dog ikke troet på, en debat med ministeren om råstofindvinding i Øresund. 
Men jeg havde da håbet på at hun blev og lyttede mere.
I de 12 minutter hun blev efter hendes egen velkomsttale brugte hun bla. tiden på at læse mail, eller hvad hun nu gjorde på hendes ipad.
Samtidig havde jeg håbet at det blev præciseret, nok især af Jens Peder Jeppesen, hvor vigtigt netop bankerne, Disken og Lappegrunden er for Øresund og at man havde forklaret hende at Disken ikke bare kommer igen når man har fjernet den.
Samtidig kan man om ikke andet, så undre sig over at hun står på scenen og siger hun har en person i salen der skriver referat til hende men når der spørges til denne person, er der ingen giver sig til kende.
Jeg havde håbet at se flere folk der var med i kampen mod sandsugning i starten, politikere osv. Der var flere der overraskede i deres fravær.
Så overraskede det mig personligt lidt, at de tilstedeværende svenske politikere ikke var klar over at de også har brugt sand i Sverige der er hentet i Øresund, hvis de virkelig gik op i at der skulle stoppes for opsugning af sand og grus i Øresund.
Jeg kunne ikke lade være med at tænke, om der kunne søges kompensation fra EU, da Øresund nu er så specielt et naturområde.
Hvis man lukkede ned for råstofindvinding i Øresund, der dermed betød at der skulle hentes råstoffer andre steder fra, råstoffer der så ville koste lidt mere, kunne der måske søges kompensation til at dække de ekstra udgifter der måtte komme.
Hvis der kunne findes en løsning så de ekstra omkostninger kunne dækkes helt eller delvist, ville vi løse et stort problem for Øresund.
Og igen tænker jeg, vil vi tage det offer det er, at ødelægge Øresund, måske for bestandigt, bare for at spare lidt penge, hvis kompensation ikke er en mulighed?
Jeg tænker på opfiskningen af stenrev til anlægsbyggeri gennem de sidste 100 år, som man derigennem har ødelagt meget for, i vores farvande, både dyre- og planteliv. Nu bruger vi mange kræfter og penge på at genetablere nogen af de stenrev.
Skal det samme ske med sandsugning?

Samtidig studsede jeg over Johannes Hecht-Nielsen kommentar om at man skulle suge sand fra lappegrunden til kystfodring, da det kom frem at der helt tilbage for 35 år siden, i forbindelse med de første sugetilladelser, blev sået tvivl om at sugningen på Lappegrunden netop ville forsage erodering på nordkysten.
Det var også oppe i debat i 2014, hvor Helsingørs borgmester, Benedicte Kiær (K) forlangte svar fra daværende minister Kirsten Brosbøl på en række spørgsmål om de mulige følgevirkninger af sandsugningerne på Lappegrund i Øresund.
Hvis havet æder af kysten når man fjerner lappegrunden, burde man så ikke lade lappegrunden være og så finde noget tilsvarende sand et andet sted til at kystfodring og se om kysten ville stoppe sin erodering?

Nu handlede det jo slet ikke kun om sandsugning, men det var nok dét der fyldte meget i mit hovede inden mødet. Samtidigt bar mødet præg af, at de fremmødte mente at dette er det største problem i Øresund lige nu.
Men jeg er da glad for at der er en stor forståelse for hinanden og for at Øresund er noget vigtigt vi skal passe på, men at vi samtidig skal bruge Øresund.
Der var fremmøde fra mange forskellige foreninger, og interesseorganisationer og den brede forståelse skabte da håb for et sundt Øresund i fremtiden.
Men samtidig må vi være velvidende om, at vi er nødt til at stå sammen, ellers kommer vi ikke videre i en samlet pakke for beskyttelse af Øresund.
Jeg var personligt glad for at det blev fremlagt fra Gordon, at der er penge i lystfiskeri og lystfiskerturisme, men frem for alt er der penge i, at vi passer på vores natur.
For nogen steder er det bare penge der er - om ikke det eneste, så i hvert fald det tungest vejende argument.
Et lille håb må være, at der opstår en organisation der kan samle alle eksperter, organisationer, politikere og få kommunikeret budskabet om det unikke Øresund ud og forklare, hvorfor og hvordan vi skal passe på Sundet.
Skulle det blive en realitet med et beskyttelsesprogram i form af en nationalpark eller lignende, vil der efterfølgende ligge en opgave i at observere og kortlægge indvirkningen fra forskellig side på Øresund.
Man kan håbe der sker meget mere. Denne dag lagde op til et initiativ rettet mod mere beskyttelse af Øresund men i en form, hvor sundet kan og skal bruges.

Morten Hansen